Mobning sætter dybe spor: Ofrene melder sig syge i længere tid end kolleger

Mobbeofre melder sig i langt højere grad syge end de kollegaer, der ikke bliver mobbet.
Mobbeofre er i højere grad væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, viser ny undersøgelse. Det har store konsekvenser, og derfor skal der en endnu større indsats til for at bekæmpe mobning.
Mobbeofre er i højere grad væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, viser ny undersøgelse. Det har store konsekvenser, og derfor skal der en endnu større indsats til for at bekæmpe mobning. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Hvis du bliver mobbet på arbejdspladsen, er der større sandsynlighed for, at du har flere sygedage end dine kolleger, der ikke bliver udsat for mobning.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at mobbeofre har over dobbelt så højt sygefravær som de af deres kolleger, der ikke bliver udsat for mobning. Mobbeofre har således i gennemsnit 18 sygedage om året, mens det tal kun er otte dage for dem, der ikke bliver mobbet.

Derudover viser analysen, at mobbeofre i højere grad har længere sygefravær end dem, der ikke bliver mobbet.

- Hvis det er en til to dages fravær kan det jo være alt muligt andet, men denne analyse viser, at de (mobbeofre, red.) også har det meget lange sygefravær på over 30 dage. Det er ret massivt, siger senioranalytiker hos AE, Emilie Lichtenstein.

Analysen bygger på tal fra Det Nationale Forskningcenter for Arbejdsmiljø (NFA), der har målt danske lønmodtageres sygefravær.

Tallene kommer ikke bag på Gitte Strandgaard, der er formand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak. Hun mener, at der ikke bliver gjort nok for at bekæmpe mobning på de danske arbejdspladser.

- Der er slet ikke nok fokus på at få bekæmpet voksenmobning. Der er mange ting, der skal i spil. Men der sker slet ikke nok, og vi får ugentligt henvendelser fra folk, der er udsat for mobning og ikke møder forståelse i deres møde med ledelsen eller fagforeningen, siger Gitte Strandgaard til Avisen.dk.

Flere aktører har ansvar

Ifølge Gitte Strandgaard skal voksenmobning være en større del af den politiske dagsorden, og både fagforeningerne og arbejdspladserne skal bidrage til at komme problemet til livs. Fagbevægelsen skal sørge for at klæde sine tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere endnu bedre på til at håndtere mobning på arbejdspladsen.

- Det handler om, at mennesker udsat for mobning får anerkendelse og bliver mødt med forståelse. Vi har al den viden og indsigt der skal til for at kunne afdække problemstillinger om mobning, og om hvordan det skal håndteres og forebygges. Så nu handler det om at sætte handling bag, siger hun.

Lars Peter Andersen, der er forsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, har i sit arbejde med patienter oplevet de alvorlige konsekvenser, som mobning kan have.

- Jeg har oplevet grædende patienter berette om, at de ikke har kunne sove om natten, opg de følte sig meget uretfærdigt behandlet. De var vrede og have symptomer, som fik mig til at vurdere, at de ikke var i stand til at gå på arbejde, siger Lars Peter Andersen, der mener, at det samlede indtryk af mobbeofrenes situation kan forklarer, at de har et højere sygefravær end andre.

Voksenmobning

Voksenmobning er regelmæssige krænkende handlinger over længere tid.

Det kan for eksempel være:

- At få fortalt, at man er dårlig til sit job

- At ens ægtefælde eller børn fårkritik

- At få tilbageholdt vigtige informationer

- At blive ignoreret, når man henvender sig til en person

- At blive bagtalt og talt grimt om af andre kolleger

- At blive skældt ud eller gjort til grin foran kollegerne

- At blive udsat for fysiske overgreb såsom upassende berøringer, skub eller fastholdelse

- At blive holdt uden for det sociale fællesskab på arbejdspladsen

Det er helt centralt, hvordan ofret oplever mobningen. Det er derfor underordnet, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at skade ofret.

Kilde: Arbejdstilsynet og Voksenmobning Nej Tak

 

UDVID

Forskning peger på, at mobning kan føre til øget risiko for at udvikle angst, depression, søvnproblemer, irritation, koncentrationsbesvær, træthed og ondt i maven.

- Sygemelding er jo en meget alvorlig konsekvens. Vi ser også ofte, at folk bliver nødt til at finde et andet arbejde, fordi det er alt for konfliktfyldt at komme tilbage, siger Lars Peter Andersen.

 

Mobning er så alvorligt, at Gitte Strandgaard er fortaler for, at lovgivningen i arbejdsmiljøloven bliver skrevet ind i straffeloven.

- Hvis man kører over for rødt, får man en bøde og et klip i kortet, men hvis man kører sin medarbejder eller kollega over og bruger mobning som våben, så koster det ingenting. Det er uhyre vanskeligt at få de her ting igennem og få ret, siger hun.

Lederne har hovedansvaret

Ifølge arbejdsmiljøchef i Ledernes Hovedorganisation, Lars Andersen, kan mobning også have store konsekvenser for den arbejdsplads, hvor mobningen foregår. Det kan skabe disharmoni på arbejdspladserne.

Lars Andersen mener, at arbejdsgiverne har hovedansvaret for at skride ind over for mobning. Han forklarer, at Ledernes Hovedorganisation længe haft fokus på at bekæmpe mobning på arbejdspladsen, men at lederne ikke er i stand til at løse problemerne alene.

- Mobning er i vores øjne meget destruktivt. Men det kræver også, at den udsatte fortæller om det, men lige så meget at kollegerne omkring har en adfærd, der ikke går ud over andre mennesker og sørger for at råbe op, hvis de opdager noget, der ikke er i orden, siger han.

Lederne kan have svært ved at opdage mobning i tide, og så kan det være endnu sværere at skride ind over for det, pointerer Lars Andersen. 

- Vores ledere accepterer selvfølgelig ikke mobning og stopper det i det øjeblik, det bliver opdaget. De føler sig klædt på til at håndtere det, men det er stadig vanskeligt at have med at gøre, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.