Da Mette Nielsen søgte praktikplads som elektriker, håbede hun, at én aftale med en virksomhed var nok.
Det viste sig, at hun var nødt til at forlænge sin kontrakt tre gange, før hun havde gennemført sin uddannelse. Virksomheden, hvor hun kom i praktik, ville nemlig kun indgå kortvarige kontrakter, der skulle fornyes igen, igen og igen. Fire aftaler på tre og et halvt år i en sjællandsk virksomhed blev det til.
Mette Nielsen oplevede det som en stressfaktor.
- Jeg begyndte at revurdere, om der havde været noget, der ikke var så godt. Og som kunne tale imod, at jeg skulle forlænges. Jeg gik og lyttede efter de der små stikpiller på arbejdet. Jeg var først lettet, når jeg havde underskriften på forlængelsen, siger 29-årige Mette Nielsen til Avisen.dk.
I 2018 blev der indgået i alt 37.087 praktikaftaler for murere, tømrere elektrikere og andre elever på landets erhvervsskoler (fraregnet bl.a. sosu-elever, red.), viser nye tal fra Undervisningsministeriet.
Det er en fremgang på 2.840 siden 2016. 1.309 af de nye aftaler er kortvarige forløb.
Stigningen gælder også elektrikere, hvor der siden 2016 er indgået 443 flere praktikaftaler - heraf 304 korte forløb.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Mette Nielsen oplevede at være i praktik i et forløb på knap seks måneder.
- Jeg har stået i den situation, at jeg måtte stikke lidt til min mester og spørge, om jeg blev forlænget eller ej. Virksomhederne må desværre selv bestemme, hvornår de vil gøre det. Der er ikke nogen regler om, at det skal være en måned før. Det kan også være to dage, inden man er færdig på skolen, siger Mette Nielsen.
Hun fortæller, at det påvirkede hende negativt gennem skoletiden ikke at vide, om hun havde en praktikplads efter den sidste eksamen.
- Du skal fokusere, når du er på skole. Problemet kan være, at du ikke ved, om du er købt eller solgt det sted, du er i lære. Så har du hele tiden i baghovedet, at du måske lige pludselig skal ud at søge noget andet. Og det kan godt være et forstyrrende element, selvom man burde koncentrere sig om at skrive opgaver, siger hun.
Mette Nielsen oplevede ekstra nervøsitet op til eksamen på skolen ind imellem praktikperioderne.
- Jeg kan godt klare det godt i skolen op til eksamen, men vi kender jo alle sammen godt, at vi kan lukke ned. Og så kan man komme ud med et dårligt resultat. Så kan det være, at praktikstedet ikke længere synes, at de vil have en 02-tals lærling, bemærker hun.
Mette Nielsen har hørt om steder, hvor karakterer har betydning for, om man er sikret en læreplads eller ej.
- Jeg har hørt om en, der engang fik at vide, at hvis han ikke fik 7 eller derover, så skulle han ikke komme tilbage til sit arbejde, siger hun.
Overenskomsten blev ikke prioriteret
Fordi Mette Nielsen følte, at hun hele tiden blev målt og vejet, turde hun ikke sige fra:.
- Hvis min mester sagde, at jeg skulle gøre noget, jeg måske ikke var så tryg ved, kunne det være svært at diskutere med ham eller firmaet, fordi jeg var bange for, at jeg lige pludselig blev et problem, siger hun.
Formanden for Erhvervsuddannelsernes Elevorganisation, Maja Mørk, nikker genkendende til presset på eleverne. Hun hører problemstillingen fra flere brancher.
- Man har man gerne tre måneders prøvetid i virksomheder. I løbet af den prøvetid, er man oppe på beatet. Hvis du så altid er på prøve, er du hele tiden oppe på beatet, siger hun.
Forståelse for korte aftaler
Efter Mette Nielsen bestod sin svendeprøve i sommeren 2018, blev hun ansat i samme virksomhed, hvor hun var i praktik.
Hun husker tydeligt det pres, hun var under, hver gang hun skulle forny sin kontrakt. Alligevel forstår hun godt, hvorfor en virksomhed kan være tilbageholden med at ansætte en lærling for hele uddannelsen.
Der kan være problemer med at fylde ordrebogen, eller det kan vise sig, at lærling og virksomhed ikke er noget godt match, påpeger hun.
- Men rent menneskeligt synes jeg ikke, at det er en fordel (med de kortvarige aftaler, red.), siger Mette Nielsen.
Der er i alt indgået 443 flere praktikaftaler for elektrikerlærlinge i 2018 end i 2016.
- 83 af disse er ordinære aftaler, der gælder for hele elevens pratikperiode. Det er typisk tre og et halvt år.
- 46 er restaftaler efter aftale, hvilket giver eleven en aftale for resten af uddannelsen, efter vedkommende har været i praktik et andet sted.
- Der er 3 færre restaftaler efter skolepraktik, hvilket er en aftale, der sikrer eleven en aftale for resten af uddannelsen, efter vedkommende har været i skolepraktik.
- 304 af disse er korte aftaler, hvilket er aftaler, der gælder for en periode af uddannelsen. Eleven kan være heldig at få forlænget en kort aftale.
Kilde: Undervisningsministeriet