Kløe, sår og hudløse hænder plager metalarbejdere, og tvinger mange ud i karriereskift eller arbejdsløshed.
Maskinarbejdere, låsesmede, mekanikere og smede har alle fundet en trist plads på mændenes top ti over fag, hvor jobbet giver eksem.
Dansk Metal, der er fagforening for de fire fag, oplever, at eksem og også astma er blomstret op. Problemet kan få store konsekvenser for dem, det rammer.
I værste fald må de forlade faget, siger arbejdsmiljøkonsulent Jan Toft Rasmussen.
"Nogle er blevet så allergiske, at de slet ikke kan gå ind på et værksted. For det er de samme stoffer, der bruges alle steder i industrien. Vi ser nogle, der mister alt og ender på kontanthjælp,” siger han.
Metalarbejderne arbejder med en lang række stoffer, der kan give astma, eksem og allergi. Det gælder alt fra lim til håndrens, smøreolie og kølevæsker. En ny slags konserveringsmidler, metylisothiazolinone, som er meget allergifremkaldende, har gjort problemet større.
Folk tror, de er særligt følsomme
Eksemen kommer, hvor huden er i kontakt med stofferne. Det kan være kløende rødme, blæredannelse, knopper, skællende tør hud, hævelser og sår. Astmaen opstår, når man bruger trykluft til at blæse kølesmøre-midler af med. Så bliver det forstøvet, og man kan få det i lungerne.
Ifølge Videncenter for Allergi koster erhvervs-betinget eksem samfundet cirka en milliard kroner om året. 260 danskere om året anmelder det til Arbejdsskadestyrelsen, og tallet er stigende.
”Det rammer unge, der må skifte erhverv. Det koster noget. Så er der udgifter til behandlingen og selve produktionstabet i den periode, personen er sygemeldt. Endelig koster det cirka 100 millioner om året i erstatninger for tab af erhvervsevne,” siger Jeanne Duus, centerleder for Videncenter for Allergi.
Stor forskelle på krav til kosmetik og skæreolie
Mange metalarbejdere tilbringer arbejdsdagen med hænderne dyppet i kemikalier, de faktisk ikke aner noget om. Og de sikkerhedsdatablade, der følger med produkterne er ikke til megen hjælp.
Producenterne skal kun oplyse om kemikalier i produkterne, hvis mængden overstiger en minimumsgrænse, og hvis de er klassificeret som farlige.
”Hvorfor skal det være hemmeligt, hvad der er i en skæreolie? På kosmetik skal producenterne opgive, hvad der er i. Men de regler gælder ikke industrien, selvom problemet er endnu større: Kosmetik vælger man selv at bruge, men det her er folk tvunget til at bruge i deres arbejde,” siger Jeanne Duus.
Hun understreger, det også kunne hjælpe på problemet, hvis de ramte hurtigere fik hjælp af en speciallæge. Ofte er det blevet så slemt, at det er svært at helbrede.
Metalmænd taler ikke om eksem
Eksem og allergi er dog ikke noget, metalarbejderne taler om ved frokostbordet.
Jan Toft Rasmussen fra Dansk Metal ser arbejdspladser, hvor kolleger går op og ned af hinanden med eksem og åndedrætsbesvær uden at fortælle det. Derfor opdager ingen, at det er et generelt problem på arbejdspladsen.
”Mange tror, det er fordi, de er særligt følsomme. Men allergi er ikke noget man er født med, eller har fået, fordi man er uheldig,” siger han.
Dansk Metal erkender at de selv, Arbejdstilsynet og arbejdsgivere skal blive bedre til at tale direkte med arbejdspladserne.
”Vi har været gode til at lave foldere og sider på nettet, men må erkende, at de ikke læser det. Vi skal tale med arbejdsmiljørepræsentanterne, så det kommer ind i oplæringen på arbejdspladserne,” siger Jan Toft Rasmussen.