Det er en svær opgave, som det nye ekspertpanel nedsat af Akademikernes Centralorganisation (AC) er blevet pålagt. Det erkender formanden for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen, som er sat i spidsen for et panel bestående af eksperter i psykisk arbejdsmiljø.
Ekspertpanelet skal se på, hvordan det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø forbedres på de danske arbejdspladser, så vi får et langt lavere stressniveau, bedre forebyggelse og ledelse på arbejdspladser i den offentlige og private sektor.
Hver anden akademiker stresser dagligt
Baggrunden for initiativet er, at 72 procent af AC’s medlemmer ifølge en nylig undersøgelse oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress og næsten halvdelen af dem er stressede i hverdagen. Samtidig mener kun hver femte akademiker, at deres nærmeste leder er klædt godt på til at håndtere medarbejderes stressproblemer. Samme billede viser sig i undersøgelser af trivsel hos andre medarbejdergrupper.
- Sværhedsgraden af opgaven er meget stor – det ved vi godt. Det handler om måden, man driver virksomhed på, om lovgivning, rammevilkår og om tendenser i tiden, som måske ligger uden for den enkelte virksomheds rækkevidde. Men vi kan ikke være bekendt ikke at forsøge, når så mange ikke har det godt. For det går jo den forkerte vej. Der er simpelthen alt for mange, der ikke har det godt, og arbejdslivet er en stor del af tilværelsen og bærer derfor en del af ansvaret og dermed også løsningen, siger Eva Secher Mathiasen.
Ny diagnose
I første omgang handler det om at ’stille diagnosen på en ny måde’, som hun siger.
- Det er en ny måde at arbejde med arbejdsmiljø på, når vi inviterer dem, der ved noget om psykisk arbejdsmiljø, indenfor. De har enten forsket i det eller har arbejdet med det og kan bidrage med viden om, hvad der virker, når man skal etablere et sundt arbejdsmiljø, vedligeholde det eller genetablere det, hvis det er gået galt, mener Eva Secher Mathiasen.
Hidtil har det været fagbevægelsens egne politikere, der har skulle tage kampen for medlemmernes trivsel i diverse udvalg. Men på baggrund af erfaringerne mener psykologformanden, at der skal nye øjne på opgaven.
- Vores politikere er gode til at mene noget og bære vigtige værdier med ind i arbejdet, men er ikke altid de bedste til at vide noget om forskning og praksis. På den anden side af det projekt, vi nu har sat på skinner, ved vi mere om, hvad vi kan gøre ved problemerne, og hvordan vi kan rådgive virksomheder, ledere og politikere, siger hun.
Slut med skyttegravskrig
Eva Secher Mathiasen er blandt andet opsat på at få skrottet den klassiske skyttegravskrig, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere skændes om, hvis skyld og ansvar det er, når det går galt for medarbejdere, og en regning skal betales.
- Det er vigtigt, men ikke særlig interessant for en løsning af problemet. Vi vil hellere finde ud af, hvad vi kan blive enige om at gøre til gavn for både virksomhedernes bundlinje og medlemmernes trivsel, siger hun.
Eva Secher Mathiasen mener også, at det er forsimplet, når problemer med psykisk arbejdsmiljø som regel bliver tilskrevet dårlig ledelse. For ledelsesrummet er svækket for især mange mellemledere, der ikke altid har en reel mulighed for at håndtere udfordringer. Ledelsernes vilkår for at udøve ledelse kan derfor også være et af fokusområderne, påpeger hun.
- Påstanden er for eksempel ofte, at ledelsen i den offentlige sektor er dårlig, og derfor har medarbejderne det dårligt. Det er formentlig en del af sandheden. Men måske er en større del af sandheden, at en stor del af lederne har en utaknemmelig opgave. Vi har mellemledere, som ikke har et særlig stort ledelsesrum, men en meget fast administrativ opgave, der skal løses. Der er ikke nogen fleksibilitet eller fritid at give af og ingen opgaver, der kan justeres eller rokeres. Kort sagt ingen ledelsesrum, og så er det klart, at man er en dårlig leder, mener hun.
Resten af fagbevægelsen skal med
Eva Secher Mathiasen håber, at ekspertpanelet på baggrund af eksperternes erfaringer og arbejde kan udvikle initiativer, som kan blive til fælles mål for fagbevægelse og arbejdsgivere.
- Der kommer ikke noget produkt, hvor AC kræver noget bestemt, men et forløb, hvor vi kommer til at gå i dialog med andre dele af fagbevægelsen og arbejdsgiverne om, hvad næste skridt skal være. Vi er jo enige om, at det ikke er godt for nogle, når medarbejderne ikke har det godt. Så hvis vi kan finde håndtag, vi er enige om, og arbejde politisk og strategisk med dem, kan det være, at det faktisk kan flytte noget, håber psykologformanden.
Hun insisterer i øvrigt på at tale om socialt- og organisatorisk arbejdsmiljø i stedet for psykisk arbejdsmiljø i fremtiden for at trække problemerne væk fra den enkelte medarbejder og ud i den sammenhæng, hvor hun mener det hører hjemme.