Det er meget tiltrængt med et forbud mod diskrimination af handicappede, sådan som børne- og socialminister Mai Mercado (K) foreslår.
Det vurderer Maria Ventegodt Liisberg, der er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
- Det er desværre kun forbudt på arbejdsmarkedet i dag. Der er en lang række områder - sundhedsområdet, boligområdet, skoleområdet - hvor det desværre er tilladt, siger hun.
- Det er et kæmpestort problem i dag, at der ikke har været et diskriminationsforbud. Mennesker med handicap oplever ofte at blive ekskluderet og stillet ringere end andre.
- Derfor vil et diskriminationsforbud få kæmpestor betydning i praksis, siger Maria Ventegodt Liisberg.
Mai Mercado lægger op til, at handicappede skal have mulighed for at klage, hvis de selv oplever at være forskelsbehandlet. Så vil Ligebehandlingsnævnet kunne tage stilling til, om de rent faktisk er blevet uretfærdigt behandlet.
Den mulighed har for eksempel seksuelle og religiøse minoriteter i dag. Men altså ikke handicappede.
Mercado vil derimod ikke kræve, at restauranter for eksempel skal bygge særlige ramper, så kørestolsbrugere kan komme ind.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det bliver betragtet som diskrimination, hvis nye bygninger ikke lever op til de krav, der allerede gælder om tilgængelighed.
- Men derudover er der jo ingen, der forestiller sig, at man ville stille krav om, at Danmark skulle være fuldt tilgængeligt fra dag et, siger Maria Ventegodt Liisberg.
- Selv om man holder fysisk tilgængelighed ude, så er det rigtig vigtigt med det her diskriminationsforbud, siger hun.
Hun nævner som eksempel et barn, der bliver smidt ud af en børnehave på grund af sukkersyge. Eller en person, der får afslag på en lejlighed på grund af sin diagnose.
- I sådan nogle situationer handler det jo ikke om fysisk tilgængelighed. Der handler det om manglende vilje til tilpasning eller bare fordomme, siger Maria Ventegodt Liisberg.
/ritzau/