Af Videnskab.dk
Klodens dyre- og plantearter har været i kraftig tilbagegang i flere årtier. I 2002 kunne politikerne ikke se passivt til længere.
Hovedparten af verdens lande satte sig derfor som mål, at den nedadgående udvikling for planetens biodiversitet skulle vendes inden 2010. Men det gjorde den ikke.
Selvom udviklingen blev vendt få steder på kloden, fortsatte arternes overordnede tilbagegang i samme tempo.
Derfor opdaterede verdens lande målsætningerne i 2011. Det gjorde de med den strategiske plan for biodiversitet, som går under navnet 'Aichi Biodiversity Targets'. Planen indeholder 20 mål, som skal opfyldes inden 2020.
Nu har et verdensomspændende forskerhold undersøgt, om det er sandsynligt, at Aichi-målene bliver opfyldt, skriver Videnskab.dk.
Se et udpluk af Aichi-målene på Videnskab.dk.
Det har forskerne gjort ved at undersøge en række indikatorer, der er relevante for hver enkelt Aichi-målsætning. Studiet er publiceret i tidsskriftet Science, og det er nedslående læsning for folk, der håber, at tilbagegangen for jordens liv bliver vendt inden 2020.
»De mål, der går ud på at stoppe tabet af biodiversitet, når vi ikke. Vi kommer ikke engang i nærheden,« siger Jonas Geldmann, en af studiets bidragsydere og postdoc ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.
Som vi tidligere har skrevet på Videnskab.dk, er menneskers ødelæggelse af dyr og planters levesteder den klart største årsag til, at Jordens liv gennemgår en masseuddøen i disse år.
Et af Aichi-målene er, at hastigheden, hvormed levestederne bliver ødelagt, skal halveres i løbet af årtiet. Det mål bliver ifølge Science-studiet ikke opfyldt.
Læs også hos Videnskab.dk: Se top 10 over verdens utrolige, nye arter
At 'beskytte et område' er den mest brugte metode til at reducere ødelæggelsen af dyrs levesteder. De lande, som skrev under på Aichi-målene i 2011, forpligtede sig derfor til, at 17 procent af jordens samlede landmasse skal være beskyttede i 2020.
Da 15 procent af den nuværende landmasse allerede er beskyttet i dag, bliver det mål højest sandsynligt opnået. Men det er ikke nødvendigvis en stor gevinst for verdens biodiversitet, mener Jonas Geldmann, der har undersøgt, hvordan verdens lande forvalter deres beskyttede områder.
»Problemet er, at mange af de beskyttede områder ikke er så beskyttede alligevel. Hvis beskyttede områder skal være en gevinst for biodiversiteten, er det jo vigtigt, at områderne ikke er såkaldte 'paper parks' - altså områder, der kun er beskyttede på papiret,« siger Jonas Geldmann og giver et eksempel.
Læs også hos Videnskab.dk: Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?
»Ebeltoft er en del af Nationalpark Mols Bjerge, som er et beskyttet område. Men det er svært at få øje på, at Ebeltoft er et område, hvor naturen er vild og uberørt,« siger Jonas Geldmann.
Aichi-målsætningen for verdens have er, at 10 procent af verdens havområder skal være beskyttede i 2020. Men da kun 3-4 procent af havarealerne er beskyttede i dag, konkluderer forskerne, at det mål heller ikke bliver nået.
Selvom forskerne giver et overvejende negativt bud på, om udviklingen bliver vendt, er der dog også få lyspunkter.
Det er lykkedes at udbrede kendskabet til, hvad biodiversitet egentlig er for en størrelse, og hvorfor det er værd at kæmpe for, skriver forskerne i den videnskabelige artikel.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Otte 'uddøde' arter genopdaget i 2013
Har dansk forsker fundet dyr, der burde være uddøde for 600 mio. år siden?