Skuespilleren Martin Greis er netop nu aktuel i filmen ’9. april’, der handler om de skæbnesvangre timer i april 1940, hvor Danmark blev besat. Derudover er han kendt fra ’Badehotellet’, hvor han spiller rollen som Poul Andersen. Familiejournal har mødt ham og stillet ham syv hurtige spørgsmål om stort og småt.
Hvad er du mest optaget af lige for tiden?
’På det sidste har jeg været til casting på hele to Hollywoodfilm og har haft flere møder med internationale filmcastere i både London og Berlin. Så der er mange appelsiner i luften, og nogle af dem lander forhåbentlig i turbanen. Som familiefar er der dog én ting, der altid optager mig, og det er mine børn. Der sker så meget med dem hver dag. Nye indtryk skal bearbejdes, og er med til at udvide deres virkelighed. Det er et privilegium at være tilskuer til.’
12-årige Kirstine har fået nyt hjerte. Læs den gribende historie på familiejournal.dk
Hvad kan gøre dig rigtig glad?
’Mine piger og min kone. Deres grin, ømhed og ubetingede kærlighed gør mig til tider helt rundt på gulvet af lykke. At være en del af en familie og et ægteskab kan være hårdt arbejde. Men det betaler sig.’
Hvad kan gøre dig rigtig ked af det?
’Når mine gode intentioner bliver misforstået og nedgjort. Jeg har den livsfilosofi, at jeg ser muligheder frem for begrænsninger. Det medfører en vis naivitet i min måde at møde verden på, og det får jeg nogle slag på kroppen for, men sådan må det være.’
90-årig krigsveteran mindes sin store kærlighed. Læs historien på familiejournal.dk
Beskriv dig selv med fem ord
’Positiv, storladen, vægelsindet, konstruktiv og opportunist.’
Har du et forbillede?
’Både blandt venner, familie og kollegaer har jeg mange, der med deres professionalisme motiverer mig til at gøre tingene bedre. Min storesøster Maria er et godt eksempel. Hun er dyrlæge og har knoklet for sin uddannelse. Når hun trækker i arbejdstøjet og fremtræder som sindssygt dygtig, virker det inspirerende på mig.’
Hvad har været det største øjeblik i dit liv?
’Det er i familielivet, at guldet ligger begravet. Hvis jeg skal koge det ned til et enkelt øjeblik, må det være, da Esther Liv kom hjem fra hospitalet, og familien samlede sig om hende. Det havde vi ventet på i ni måneder, og stemningen var derefter.’
Og det mest pinlige?
’Jeg har en båd sammen med nogle venner. Motoren lever sit eget liv, og en dag, da jeg sejlede rundt i Christianshavns Kanal, satte den ud, samtidig med at en kanalbåd var på vej lige imod mig. Den standsede i tide, men på båden befandt der sig en horde af japanske turister, som alle begyndte at fotografere løs, alt imens jeg lå lænet ud over rælingen og rodede med motoren for at få den i gang. Den situation kunne selv ikke professionel skuespiller improvisere sig elegant ud af.’
Redaktionen, Familie Journal, Aller Media