De økonomisk dårligst stillede folkepensionister har kun folkepensionen og eventuelt ældrechecken, samt lidt ATP at leve for.
Samtidig har de mest velstillede folkepensionister høje indkomster fra store private pensionsopsparinger og i en del tilfælde også store formuer at trække på.
Sådan ridser Netavisen Pio det økonomiske landskab for pensionister op.
Tal viser, at knap 17.000 folkepensionister har så lav en indkomst, at de kommer under den fattigdomsdefinition på under 117.000 kroner om året efter skat, som Danmarks Statistik har fastsat, skriver mediet.
Det får Ældre Sagen til at pege på, at den løbende regulering af overførselsindkomsterne og de seneste års skattereformer har været med til at øge uligheden.
- Når man er tvunget til at købe sin nye vinterfrakke i den lokale genbrugsbutik, ikke har råd til gaver til børnebørnene og hele tiden må være på tilbudsjagt efter dagligvarer, så kan det være svært at lægge ører til fordomme om, at folkepensionister lever det glade golfliv på Solkysten med bugnende formuer i pengetanken, siger Anette Gudum, faglig koordinator og økonom i Ældre Sagen, til Netavisen Pio.
Tal viser, at 56 procent - eller i omegnen af 300.000 - af folkepensionisterne kun har folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg at leve for.
- Det spiller lidt op imod den fremstilling, der har været nogle steder i den offentlige debat, om at pensionister generelt sidder godt i det. Og selvom gruppen af folkepensionister relativt set er blevet bedre stillet, så er der sket en polarisering, hvor mange sidder hårdt i det, siger Anette Gudum.
Til Netavisen Pio siger Socialdemokratiets ældreordfører Astrid Kragh, at partiet appellerer til VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti om, at man i de igangværende forhandlinger på området i stedet for at lave et bredt løft, "hvor man også giver et løft til nogle af de pensionister, der bor i dyre huse på Strandvejen og har kapitalpensioner, i stedet fokuserer på dem der har mindst".