Når man trækker 12,8 procent fra en dansk mands gennemsnitlige løn, så får man en dansk kvindes gennemsnitlige løn.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Fagbladet 3F.
Det såkaldte løngab mellem mænd og kvinder er dog blevet en smule mindre i 2018, end det var året før.
I 2017 var løngabet på 13 procent, og årene før var det lidt højere, viser tallene.
At lønforskellen er faldet en smule hen over årene – og fortsætter med at falde fra 2017 til 2018 – kommer ikke bag på Mona Larsen, der er seniorforsker og økonom hos Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.
- Det afspejler meget godt den udvikling, vi har set de seneste år, konstaterer hun.
Det har længe været sådan, at kvinderne generelt bliver bedre uddannet og har overhalet mændene i uddannelsesniveau. Og det er dét, der med små skridt markerer sig nu, forklarer hun.
- Nu begynder kvinderne også at bevæge sig opad i hierarkiet, og dét slår igennem på lønnen, siger hun.
Kvinderne skifter ikke så meget mellem at gå fra at være offentligt ansatte, hvor der er flest kvinder, til at blive privatansatte, hvor der er flere mænd – og generelt højere løn.
- Men det er inden for de enkelte brancher, at udviklingen sker: Kvinderne går fra at være sygeplejersker til at blive læger. De går fra at være kontorassistenter til at blive jurister, forklarer Mona Larsen.
- De bevæger sig opad inden for de områder, hvor der traditionelt er mange kvinder. Og hypotesen er, at når de bevæger sig opad i stillingshierarkiet, så giver det sig også udslag i højere løn, forklarer Mona Larsen.
Ser man endnu længere tilbage i historien, var løngabet i 2004 på 16 procent. For fem år siden lå det på 14,3 procent, viser Danmarks Statistiks tal.
Fagbladet 3F