Er jobrotation et guldæg eller grov udnyttelse af de ledige?
Det første, siger fagforbundet FOA. Nej det sidste, siger Landsforeningen Lediges Vilkår.
Regeringen vil have flere i jobrotation for at redde ledige fra at ryge ud af dagpengesystemet.
Men i en nystiftet forening for ledige, Landsforeningen Lediges Vilkår, kan man ikke se, at jobrotation er hverken genialt eller en win-win-situation.
- I nogle kommuner sender man folk i jobrotation på dagpenge. Vi mener, at hvis man arbejder, skal man have en løn. Mange af dem i jobrotation får som tak, at de hurtigere kommer på kontanthjælp, siger Erik Huguin, formand for Landsforeningen Lediges Vilkår til Newspaq.
Han henviser blandt andet til et storstilet jobrotations-projekt i Randers Kommune. 1.200 medarbejdere i Randers og omegn er i øjeblikket af sted på efteruddannelse og afløses af over 200 ledige.
Mens de fastansatte dygtiggør sig, arbejder ledige som rotationsvikarer med løntilskud. Det betyder, at de ikke må tjene mere end dagpenge, hvis de er i det offentlige.
De bruger desuden af deres to års dagpengeret - og genoptjener ikke ret til nye dagpenge. Samtidig skal de stå til rådighed for arbejdsmarkedet og skrive ansøgninger efter fyraften, medmindre de har fået en dispensation fra jobcentret.
Det er helt urimeligt, mener den 54-årige socialpædagog Annie Cramer, der som ledig er ansat som jobrotationsvikar på dagpenge i en institution for kriminelle, psykiske syge i Randers.
- Jeg føler mig groft udnyttet. Det er ikke rimeligt, at jeg kun tjener det halve af mine kolleger, når jeg indgår fuldt ud i normeringen, siger hun til Newspaq.
Annie Cramer kunne lige så godt være ansat på almindelige vilkår - nu får hun dagpenge og bruger af sin dagpengeperiode, som udløber i november.
I fagforeningen FOA ser man helt anderledes på jobrotions-projektet i Randers.
- Det er et guldæg, siger næstformand i FOA Randers, Hanne Tinggaard.
- De fastansatte og de ledige får kompetenceudvikling, og de ledige får desuden en erfaring, der gør, at de får mulighed for at komme ind i de faste job, der bliver, når de ansatte går f.eks. på pension, siger hun.
Ifølge Hanne Tinggaard sender jobrotation hver anden ledig videre i job eller uddannelse.
- Vores erfaringer viser, at over 60 procent af vikarerne efterfølgende kommer i job eller begynder på en uddannelse, siger hun.
Annie Cramer har via Landsforeningen Ledige Vilkår klaget til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
Ministeren afviser dog, at ledige i løntilskud skal kunne genoptjene retten til dagpenge.
- For mig er det vigtigt at bevare tilskyndelsen for den enkelte til at finde ustøttet arbejde. Derfor mener jeg heller ikke, at løntilskudsjob skal medføre genoptjening af dagpengeret, skriver hun.
Mette Frederiksen understreger også, at ledige i løntilskud fortsat skal søge arbejde, "selvom det for den enkelte godt kan føles som en ekstrabelastning."
Målet med jobrotations-projektet i Randers Kommune er, at samtlige ansatte skal på efteruddannelse. Alle medarbejdere på ældreområdet, i alt 1.800 ansatte, skal f.eks. af sted på seks ugers efteruddannelse - et projekt, der kører fire år frem.
Der er to måder, man kan gennemføre jobrotation på:
1. Løntilskud
Ledige i det offentlige aflønnes med dagpenge men optjener dog feriepenge og pension. Den ledige bruger i vikarperioden sin ret til to års dagpenge og skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
2. Rotationsydelse.
Virksomheden får et tilskud fra det offentlige og ansætter i henhold til overenskomsten. Den ledige får dermed overenskomstmæssig løn. Man genoptjener ikke dagpengeret, men man udskrives af jobcentret, så man skubber sin dagpengeperioden på to år foran sig.