1.400 danskere dør hvert år af stress, og mange flere overlever - men får et alvorligt psykisk knæk.
Motiverede medarbejdere brænder uforskyldt ud bag maskiner og skriveborde.
Alligevel er fagbevægelsen generelt mere optaget af at skaffe medlemmerne materielle goder som overenskomster, fridage og erstatninger end at sikre et godt arbejdsliv og en ledelse, der forstår de stærke værktøjer, de har mellem hænderne.
Det siger ledelsesrådgiver Christian Ørsted. Han er aktuel med bogen Livsfarlig ledelse, der fortæller om den uhyggelige bagside, de stærke psykologiske mekanismer og ledelsesprincipper, vi i dag anvender til at motivere medarbejderne, har.
- Fagbevægelsen kæmper nogle helt håbløse kampe, fordi man er fanget i paradigmet om, at der er en begrænset kage, der skal deles, og at det handler om at tilkæmpe sig et stadig større stykke, siger Christian Ørsted.
Han er forundret over, at lønmodtagernes repræsentanter stadig vælger at betragte ledelsen som en fjerde snarere end en medspiller.
- Nogle fagforeninger kører kampagne om, hvor meget man har givet sine medlemmer i erstatninger i kampen mod arbejdsgiverne. Prøv at hør: De mennesker, der betragter deres arbejdsgiver som deres fjende, er i mindretal, siger Christian Ørsted, der bl.a. er kendt som ledelsesekspert fra DR2' Deadline, Aftenshowet og Dagbladet Børsen.
- Mange har til gengæld svært ved at forvalte deres arbejdsliv. De er stressede og tror, at det er deres egen skyld. Og her har fagbevægelsen en rolle, for fagbevægelsens rolle var oprindelig at passe på den svage part. Den, der havde mindre magt, siger Christian Ørsted, der i 15 år har undervist tusindvis af ledere.
Han kalder det et paradoks, at vi på den ene side ofte udråbes til at være verdens lykkeligste nation, og alligevel brænder ansatte ud som aldrig før.
Forklaringen på paradokset skal findes i de moderne ledelsesværktøjer, der er udviklet gennem de sidste 100 år, og som gør os ekstremt motiverede og nærmest tændt af en hellig ild.
De nye metoder er bl.a. personlig udvikling, anerkendelse, coaching, teamwork, uddelegering af ansvar og det, Christian Ørsted kalder "Al-Qaeda-metoden," hvor vi identificerer os så meget med jobbet, at det bliver selve livets mening - også selvom arbejdsprojektet dybest set ikke er vores.
I den svære kunst at balancere engagement og overengagement, at brænde for og ikke brænde ud, har lønmodtageren brug for en stærk partner.
- Ikke i kamp mod sin arbejdsgiver, men i støtte af sig selv og sin evne til at blive ved med at være værdifuld på arbejdsmarkedet. Der er brug for efteruddannelse i, hvordan man forvalter sit arbejdsliv i forskellige brancher. Der er så mange, der får forkortet deres karriere eller må fortsætte på lavt blus, fordi de er blevet knækket, siger Christian Ørsted, der selv har været tæt på at brænde ud i forbindelse med et stort millionprojekt.
Han understreger, at der ikke er noget galt med hverken lønmodtagere eller arbejdsgivere. Det handler om samspillet og de overordnede rammer.
- Som ledelse skal man tage ansvar, som man har magt. Når fem ud af 20 i en afdeling går ned med stress, så er det ikke dem, der skal sendes til psykolog, så er det ledelsen, den er gal med. Jeg er vred over alle de coaches og psykologer, der hyres af cheferne, til at træne folk i at sige fra, for der er ikke noget galt med folk. Virksomhederne lever af folk med mindreværd, siger Christian Ørsted, der mener, at fagbevægelsen skal kræve bedre ledere.
Generelt vurderer Christian Ørsted den danske lederstand til at have bedre psykologisk indsigt end ledere i andre lande. Til gengæld overvurderer de ofte deres egne evner.
- Problemet er gabet mellem deres selvvurdering og det faktuelle. Man kan sagtens være en god leder, selvom man råber og holder kæft, trit og retning. Men hvis man bilder sig selv ind, at man er den store demokratiske leder, fordi man har været på et to ugers coach-kursus, så er man dødsens farlig, siger han.
Christian Ørsted fraråder generelt ledere at tage de mere avancerede psykologiske metoder i brug, medmindre de mestrer dem.
Appellen til ansatte, der føler sig presset, er ikke at kigge indad og forsøge at finde ud af, hvad der er galt med dem.
- Kig i stedet ud og vær nysgerrig på, hvad der sker i samspillet med andre. I stedet for at tænke på, om chefen er idiot eller psykopat eller finde sine egne fejl så prøv at undersøg, hvad der sker, hvis du gør noget andet, end du plejer siger Christian Ørsted.
Nummer ét trick for at få et bedre forhold til sin leder er at vise oprigtig interesse i lederens mening om, hvordan tingene skal gribes an, påpeger han.
- Ikke at forveksle med, at man automatisk skal gøre det, der bliver sagt. Man kan sige nej, man kan sige ja, man kan spørge hvorfor eller komme med et bedre forslag. Det vigtigste er, at lederen føler sig hørt, fordi det åbner for en dialog.
Har man svært ved at sige fra, skal man bare sige: "Tak, det vil jeg tænke over", når chefer kommer med forslag.
- På den måde giver man sig selv tid til at mærke efter og disponere i forhold til alle de andre bolde, man jonglerer med, siger Christian Ørsted og understreger, at man som ansat skal lære at sætte grænser for sit arbejde.
- Hvis man tør det, bliver man mere værd for sit arbejde. Hvis du undlader at tjekke mails lørdag aften, bliver du mere kreativ og innovativ. Du skal have en forankring i noget andet end arbejde som det vigtigste i dit liv. Medmindre arbejdet virkelig er det vigtigste i dit liv, siger ledelsesrådgiveren.