Sommerhuset var fint og rødt. Lå nær Gilleleje i Nordsjælland med udsigt til mark og skov.
»Der var fred og idyl. Lige som vi drømte om,« husker Iben Christensen, som købte huset sidst i 1980erne med sin mand.
Men så kom gravemaskinerne - og idyllen forsvandt.
Snart blokerede en stor grå gylletank fyldt med 3.000 tons ildelugtende møg udsigten. Tanken lå 50 meter fra det lille sommerhus. Og 135 meter fra et andet nabohus. Med Frederiksborg Amts tilladelse.
De rystede naboer klagede til amtet.
»Vi var chokerede. Hvordan kunne de få lov til det? Endda helt uden at høre os først,« husker Iben Christensen.
Hendes undren var ikke uden grund: Lang tid senere slog Østre Landsret i hvert fald fast, at amtets afgørelse var klart ulovlig. Amtet blev dømt til at flytte gylletanken. Det kostede borgerne i Nordsjælland en ekstra-regning på 920.000 kroner.
Det kunne de takke Lars Løkke Rasmussen (V) for.
Løkke involveret
Nyhedsavisen kan i dag dokumentere, at den daværende amtsborgmester og nuværende finansminister var direkte involveret i, at amtet traf den ulovlige beslutning. Oveni fortæller embedsmænd, at Løkke ofte pressede dem direkte med det formål at tilgodese sin hjemkommune, Græsted-Gilleleje - en kommune, som Løkke havde nære bånd til i kraft af sin fortid som viceborgmester og sit venskab med borgmester og partifælle, Jannich Petersen (V).
Dette skete også i sagen om gylletanken, som Græsted-Gilleleje Kommune direkte anbefalede amtet at give tilladelse til.
Magtsmisbrug
De forhold får nu en tidligere amtsrådskollega til at beskylde Løkke for magtmisbrug:
»Når man, som Lars Løkke, går ind i en sag for at tilgodese et særligt geografisk område, som man selv kommer fra, og hvor ens gode ven endda er borgmester, er der tale om magtmisbrug. Græsted-Gilleleje Kommune havde jo en enorm interesse i at efterkomme landmandens ønsker. Han er en stor erhvervsdrivende på egnen, som åbenbart betyder mere for kommunen end et par tilfældige sommerhusejere,« siger socialdemokraten Conny Dideriksen, der fik sat sagen på dagsordenen i amtsrådet for første gang i 2005, efter at hun selv var kommet i Teknik- og Miljøudvalget.
Løkkes rolle i gyllesagen er endnu ikke blevet omtalt i medierne. Men en hidtil ikke-offentliggjort intern mail fra amtets daværende tekniske direktør, Lene Ptak, dokumenterer, at Lars Løkke var direkte involveret i beslutningen.
I mailen fra Lene Ptak, der er rettet til den daværende amtsdirektør, Jeanette Birkelund, står der, at Lars Løkke Rasmussen var »kraftigt involveret i den afgørelse, forvaltningen traf, og som var årsagen til sagsanlægget.«
Lene Ptak vil i dag ikke udtale sig om mailen. Men andre embedsmænd vil gerne tage bladet fra munden.
Den daværende sagsbehandler Susanne Koch fortæller til Nyhedsavisen, hvordan Lars Løkke Rasmussen som regel var meget interesseret i at tilgodese sin hjemkommune:
»Lars Løkke lod forstå, at sagerne skulle behandles hurtigst muligt og med mest mulig smidighed. Dette gjaldt ikke mindst konkrete sager fra Græsted-Gilleleje Kommune. Særligt ansøgninger fra denne kommune havde hans store bevågenhed,« fortæller Susanne Koch, der dengang var sagsbehandler i amtets landskabsafdeling.
Når Frederiksborg Amt godkendte gylletanken, var det ifølge hende et udslag af Lars Løkke Rasmussens forkærlighed for Græsted-Gilleje.
»Sagen med gylletanken skal ses i lyset af denne atmosfære. Hvis ikke vi var under et sådan pres, havde vi nok undersøgt det retslige aspekt af sagen nærmere, inden vi gav tilladelsen til gylletanken,« fortæller Susanne Koch.
En af Susanne Kochs daværende kolleger i amtet bekræfter hendes udlægning af sagen:
»Lars Løkke var generelt mere interesseret i sager, der handlede om Græsted-Gilleleje, end sager der omhandlede andre kommuner. Han ville gerne have især disse sager afgjort hurtigt og i kommunens interesse. Det gjorde han klart for sagsbehandlerne,« siger embedsmanden, der ønsker at være anonym.
Løkke afgjorde sag
Per Seerup Knudsen (S), der i 1998 var formand for Teknik- og Miljøudvalget i Frederiksborg Amt, opdagede til sin store overraskelse først sagen, da naboerne klagede til amtet et halvt år efter, at amtet godkendte gylletanken i august 1998.
Han hævder i dag, at Lars Løkke Rasmussen ikke alene var involveret i beslutningen ¿ amtsborgmesteren traf den faktisk personligt, siger han:
»Jeg fandt ud af, at Lars Løkke personligt havde ønsket at tage sig af sagen. Han mente, at han havde kompetence til at afgøre sagen selv, så det gjorde han,« siger Per Seerup Knudsen.
At udvalget ikke blev inddraget tidligere, var i øvrigt i strid med reglerne, siger han. Ifølge amtets såkaldte kompetencecirkulære skulle sager som denne nemlig altid forelægges udvalget.
Medhold i retten
Efter flere års kamp mod amtet fik sommerhusejerne Iben Christensen og hends ægtemand Flemming Stensballe i 2003 medhold i Østre Landsret. Retten fastslog, at amtet havde forsømt at høre naboerne. Desuden havde amtet overtrådt reglen om, at gyllebeholdere skal opføres i nærheden af de bygninger, hvor gyllen bliver produceret - i dette tilfælde hos landmand Enok Vestergård.
Retten pålagde amtet at betale for nedrivning af gyllebeholderen og opførslen af en ny længere væk fra naboerne.
»Tænk engang at noget så urimeligt kan ske i et samfund som det danske. Og det mest skuffende er næsten, at en folkevalgt amtsborgmester sad og trak i trådene,« siger hun.
I maj 1998 søger gårdejer Enok Vestergård fra GillelejeFrederiksborg Amt om tilladelse til at opføre en ny gylletank langt vækfra sine egne bygninger, selv om loven siger, at gyllebeholdere skalstå nær de bygninger, hvor gyllen produceres. Landmandens argumenteter, at det vil skabe trafikgener, hvis tanken ligger nær hans egnebygninger. Hans hjemkommune Græsted-Gilleleje støtter hans argument.
Embedsmændi Frederiksborg Amt, der skal give tilladelsen, afviser EnokVestergårds ønske om en placering, da en gylletank på dette sted vilkunne ses langt væk. Ifølge amtets såkaldte kompetencecirkulære skullesagen på dette tidspunkt være bragt op i det tekniske udvalg, eftersomamtet og kommunen var uenige. Det sker af ukendte årsager ikke.
I stedet aftaler amtets sagsbehandler i august 1998 sammen med EnokVestergård en ny placering: 50 meter fra et sommerhus og 135 meter fraen naboejendom. Ingen af naboerne får direkte besked. Senere internemails fra amtet afslører, at amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen (V)personligt er dybt involveret i beslutningen og gennem hele forløbet eri tæt kontakt med landmanden og amtets sagsbehandlere.
I efteråret 1998 opdager naboer til Enok Vestergård tilfældigvis, atlandmanden er i gang med at opføre en ny gylletank. De klager gentagnegange til amtet og Lars Løkke Rasmussen, der afviser at gøre noget.
I februar 1999 anlægger naboerne sag mod amtet ved Østre Landsret.Sideløbende vurderer en ejendomsmægler, at husene nær gylletanken harmistet 30 procent af deres værdi som følge af gylletanken.
I april 2003 afgør Østre Landsret, at amtets beslutning er ulovlig. Derer ingen saglig grund til ikke at lægge gylletanken nær EnokVestergårds egne bygninger, og naboerne er ikke blevet tilstrækkeligthørt, vurderer retten. Amtet pålægges at rive gylletanken ned og opføreen ny længere væk. Pris for amtet: 920.000 kroner.