En tur i biografen med konen eller tre flasker god rødvin.
Det kan blive det månedlige offer for tusindvis af kommunalt ansatte, hvis lærerkonflikten ender med, at lærerne får lønforhøjelse for at opgive deres arbejdstidsaftale. Det skriver Berlingske.
En løsning på lærerkonflikten kan blive - i lighed med gymnasielærerne - at lærerne får en klækkelig lønforhøjelse for at opgive deres arbejdstidsaftale.
Det betyder mindre løn til andre offentlige grupper på grund af den såkaldte reguleringsordning, der tager udgangspunkt i den gennemsnitlige lønudvikling på et område f.eks. det kommunale.
Samlet set får gymnasielærerne en lønstigning på ca. 4,5 procent viser beregninger fra den uafhængige tænketank Kraka.
Hvis man overfører det til lærerne betyder det, at sygeplejersker og pædagoger se frem til at få henholdsvis 151 og 136 kroner mindre hver måned, skriver Berlingske.
Social- og sundhedshjælpere vil få 126 færre kroner om måneden at muntre sig med, mens kontorassistenter får 129 kroner mindre i pungen.
FOA-formand Dennis Kristensen kalder det "dybt urimeligt", hvis hans medlemmer på den måde tvinges til at trække sorteper. Samme melding kommer fra pædagogernes og sygeplejerskernes forbund.
- Det er uacceptabelt. Vi har jo indgået vores aftale under nogle bestemte forudsætninger, og så forventer vi selvfølgelig også, at det er det, der kommer ud af det til vores medlemmer, siger formand for BUPL, Henning Pedersen, til Berlingske.
Professor ved Roskilde Universitet, Bent Greve, har svært ved at se, at konflikten kan ende med en win-win-situation for både lærere og andre kommunale faggrupper.
- Hvis man gerne vil have ro bagefter, så er man nødt til at finde noget at give til lærerne. Det andet problem er så, at man heller ikke må give dem så lidt, at de opfatter det som om, det ikke betyder noget. Det er en meget vanskelig øvelse, siger Bent Greve.