Forældrene sidder med den største del af ansvaret, når deres børn ikke møder op til undervisningen i folkeskolen.
Sådan lyder det fra Anders Bondo Christensen, der er formand i Danmarks Lærerforening.
Han er bekymret over, at fraværet for de ældste elever på nogle danske skoler i gennemsnit var helt oppe på tre uger sidste år.
Skolerne skal derfor gøre en tidlig indsats for at gøre forældrene klart, hvilken rolle de skal spille.
- Allerede når vi starter op med eleverne i skolen, skal vi have nogle fælles, gode samtaler med forældrene om, hvad det indebærer at have ansvaret for et skolesøgende barn, siger han.
I gennemsnit gik de danske udskolingselever glip af 6,9 procent af undervisningen. Det svarer til, at de var væk fra skolen i knap 14 skoledage.
Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af tal fra Styrelsen for It og Læring under Undervisningsministeriet.
Hvis forældrene alligevel ikke formår at leve op til ansvaret for deres børns skolegang, er det ifølge Anders Bondo Christensen op til kommunen at træde til.
- Hvis vi har at gøre med børn, som er blevet svigtet derhjemme, så har de også krav på, at kommunen ikke også svigter dem, siger han.
- Så dem skal der selvfølgelig også tages hånd om.
Han mener, at udfordringerne omkring disse børn er for komplekse til, at skolerne kan stå alene med dem.
- I de sager her skal vi tænke langt ud over skolens grænser, siger han.
- Det er jo både socialrådgivere og andre støtteforanstaltninger, vi har brug for at få et samarbejde med. Og det er derfor, jeg betegner det som kommunens ansvar.
Anders Bondo Christensen fortæller, at mange skoler har arbejdet med problemerne omkring fravær i mange år.
Alligevel er der siden 2013 sket en svag stigning i det gennemsnitlige fravær blandt danske elever i 7. til 9. klasse.
/ritzau/