De kommende overenskomstforhandlinger mellem landets folkeskolelærere og Kommunernes Landsforening, KL, kan forvandle skolerne til rene kamppladser.
For KL er klar til et endeligt opgør med lærernes arbejdstidsregler, og foreningen har sågar regeringens opbakning til at lockoute lærerne, hvis forhandlingerne ender i hårdknude til foråret, erfarer Berlingske.
Regeringen har nemlig planer om at hæve elevernes timetal i folkeskolen som led i den folkeskolereform, der er på vej fra regeringen, er det tidligere kommet frem.
Det nuværende vejledende timetal på 7470 timer skal være et minimumtal i stedet for de nuværende 6960.
Ifølge KL's chefforhandler, Michael Ziegler (K), er man "meget opsat på" at komme igennem med et krav om, at lærernes arbejdstidsregler ikke længere skal indeholde en øvre grænse for antallet af undervisningstimer i overenskomsten.
Han afviser dog at kommentere en eventuel konflikt over for avisen.
På den anden side af forhandlingsbordet siger Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, at arbejdstidsreglerne ikke er "hellige".
- Men jeg synes lidt, at den retorik er kommet tilbage, hvor det gælder om, at lederen skal kunne sidde og drøfte med den enkelte lærer, hvad han skal bruge sin tid til, siger han til Berlingske.
En lockout betyder, at kommunerne lukker skolerne ved at nægte lærerne adgang. Herefter kan regeringen sætte ind og komponere en politisk løsning på konflikten.
Regeringen håber dog på en fredelig løsning, hvor lærerne uden konflikt og hjemsendte børn går med til at sikre flere undervisningstimer, skriver avisen.
Alligevel har regeringen allerede kontaktet Venstre for at finde ud af, om der - hvis nødvendigt - er flertal for et politisk indgreb.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) siger til Berlingske, at det er alt for tidligt at spekulere i konflikt.