Onsdag lancerede politiet en ny kampagne om at sige nej til digitale krænkelser af børn på nettet, som også kaldes grooming.
Kampagnen hedder "SigNej" og beskriver, hvad grooming er, og hvordan det opstår.
Grooming handler om, at en voksen person på nettet via søde ord og tillid får bygget et venskab op med et barn, som resulterer i krænkelser af seksuel eller økonomisk karakter. Og det kan være svært at spotte - både for børnene, det går ud over, og deres forældre.
Derfor er det vigtigt, at forældre får taget en samtale med deres børn om de skjulte hensigter, som deres "nye venner" kan have. Og denne samtale skal i gang i en tidlig alder - så snart et barn har kontakt med andre i et spil eller på sociale medier.
Men hvordan griber man sådan en samtale an? Det kommer Charlotte Smerup, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, her med nogle bud på.
I forhold til de mindre børn, så skal man i hvert fald ikke udpensle sin værste frygt. Det kommer der ikke noget godt ud af.
Børns Vilkår anbefaler, at man tager udgangspunkt i andre børn og bruger konkrete eksempler på, hvad der kan ske.
- Jeg har hørt om nogen, der er blevet lokket til at give personlige oplysninger til en ny ven på nettet, og pludselig havde de mistet alt det, de havde tjent op i deres spil, siger Charlotte Smerup som et eksempel på en indgang til en dialog med barnet.
Hvis man tager udgangspunkt i noget, andre børn har oplevet, så kommer samtalen ikke til at virke som en moralsk tale, om hvad barnet aldrig må gøre, for det gider de simpelthen ikke at høre på.
- Hvis vi belærer dem, så slår de fra og tænker, at det ikke har noget med dem at gøre, siger Charlotte Smerup.
Hun anbefaler, at man i stedet siger: "Jeg har faktisk hørt om en, hvor det her skete". Og så spørge barnet: "Hvordan tror du, det kan ske? Og hvad gør, at nogle falder for det? Tror du, at nogen kunne snyde dig?"
Man kan også med fordel se den nye kampagnevideo fra politiet sammen og bruge den som udgangspunkt til en samtale, foreslår Charlotte Smerup.
- Når man har en case at tale ud fra, så har man deres opmærksomhed, og så kan man meget lettere skubbe den pointe ind, at hvis barnet kommer i problemer, så vil man som forælder altid hjælpe dem, siger Charlotte Smerup.
I videoen fra politiet ser man, hvordan to unge bliver lokket og snydt til at sende intime billeder af sig selv til en ny online-ven, og så snart de har gjort det, bliver de afpresset til at sende flere billeder eller betale.
- Det er også meget vigtigt at lægge vægt på, at det er dem, der truer og afpresser, der gør noget forkert, det er ikke barnet, som gør noget forkert, understreger Charlotte Smerup og fortsætter:
- De børn, der ringer til Børnetelefonen, siger ofte, at de er bange for at sige det til deres forældre.
Og det kan være svært at gå til en forælder, hvis man har fået det velmenende foredrag om, at man aldrig må sende nøgenbilleder til nogen, og man så er kommet til at gøre det alligevel.
- Det er jo ikke forkert at sende nøgenbilleder til nogen. Det, der er forkert og ulovligt, er at dele det og sende det videre, siger Charlotte Smerup.
Det bliver svært for de unge at få hjælp, fordi skammen, frygten og fortrydelsen kommer til at fylde så meget.
Man bliver derfor tidligt nødt til at interesserer sig for, hvem ens børn er venner med online. Men når det er sagt, så skal man også huske at holde en balance i det, for børn og unge skal jo heller ikke blive mistroiske mod alle de møder, siger Charlotte Smerup.
Fakta: Disse faresignaler skal man reagere på
- Hvis nogen, man ikke kender, begynder at ville have tilsendt billeder.
- Hvis man rigtig hurtigt bliver meget gode venner med nogen.
- Hvis ens nye ven deler meget personlige ting.
- Hvis nogen vil give en masse gaver - særligt virtuelle gaver i spil.
Se videoen fra Europol og politiet på: https://www.politi.dk/da/borgerservice/signejtilgrooming/
Kilde: Charlotte Smerup, politi.dk.
/ritzau fokus/