Marianne Mørk Mathiesen forklarer, hvorfor hun skrev et meget omdiskuteret læserbrev om unge, som hun mener i for høj grad "trækker tudekortet", når de møder modstand.
Et debat-indlæg i Jyllands-Posten fra praktiserende læge og regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Marianne Mørk Mathiesen har i den grad skabt røre og debat på Facebook.
I sit indlæg argumenterer hun for, hvordan der for en generation af unge mennesker er gået prestige i at have en psykisk diagnose. Alt for mange trækker tudekortet hos lægen for at få en sygemelding.
Og den udmelding er faldet mange læsere for brystet.
Men der er en god grund til, at den esbjergensiske læge satte sig til tasterne og skrev sit indlæg.
- Jeg er bekymret for den næste generation og den manglende robusthed, de har. De er blevet curlet hele livet, forklarer hun til Avisen.dk.
Og det kan få store konsekvenser senere i livet, mener hun.
- Når de kommer ud på arbejdsmarkedet og får nogle knubs, skuffelser og mangel på anerkendelse fra arbejdsgiverne, så oplever de noget, som de ikke har oplevet før, siger Marianne Mørk Mathiesen til Avisen.dk.
Vi er ved at sygeliggøre en hel generation
Hun medgiver, at der findes unge mennesker, der har oplevet omsorgssvigt, og som har depressioner. Og de skal selvfølgelig skal have den nødvendige hjælp. Men i sit virke som læge ser hun også mange, der ikke er så deprimerede, som de selv går og tror.
- Jeg oplever, at curlede børn i 22-års alderen møder op til en lægekonsultation sammen med deres mor. Og det er jo også i sig selv et sygdomstegn, at man kommer i den alder sammen med sin mor, siger Marianne Mørk Mathiesen.
De mennesker, der ikke er sårbare, det er dem, der ingen følelser har. Det er dem, vi kalder psykopater
Hendes indlæg skal derfor også ses som et opråb og en reaktion på al den fokus, der er på mistrivsel og sårbarhed i dagens Danmark.
- Sårbarhed er noget, man slår meget på. Men vi er jo basalt set alle sårbare. De mennesker, der ikke er sårbare, det er dem, der ingen følelser har. Det er dem, vi kalder psykopater. Så sårbarhed bliver et brugt ord for, at man skal have specielle hensyn. Hvis man ikke får det, så bliver man ked af det, og så det bliver til en depressionsdiagnose, siger hun og fortsætter:
- Vi er ved at sygeliggøre en hel generation.
Hun understreger, at det ikke er de unge, den er gal med.
- De tror selv, at de er syge. De tror selv, at tristheden, de føler, er sygdom. Men nej, det er livets strabadser, siger hun.
Fejlen ligger til dels hos de forældre, der har pakket børnene ind i vat hele livet, mener lægen, men der er også problemer med de undersøgelser, vi som samfund laver om mistrivsel.
Marianne Mørk Mathiesen peger blandt andet på en undersøgelse, der viser, at 24 procent af de unge mistrives. Her handler et af de spørgsmål, der danner baggrund for konklusionerne, om, hvorvidt de unge på et tidspunkt i livet har været utilfredse med deres udseende.
- Hvis det er en målestok, så synes jeg, at vi er ved at forvride det hele, for jeg vil da håbe, at alle unge er utilfredse med deres udseende. Ellers er man jo narcissist eller selvfed, siger hun.
Udtaler sig som bekymret samfundsborger
På Facebook bliver hun beskyldt for med sine udmeldinger at være mere politiker end læge. Og det kan Marianne Mørk Mathiesen faktisk godt forstå.
- Det kan jeg sagtens følge. Jeg udtaler mig, fordi jeg er bekymret for samfundet. Som læge kunne jeg jo være totalt ligeglad, så det er som politiker og samfundsborger, jeg udtaler mig. Jeg er bekymret for den generation, der kommer, siger Marianne Mørk Mathiesen til Avisen.dk.