Der er stor mangel på chauffører, og vi kan skaffe jobs til de ledige, der tager kørekort til bus eller lastbil hos os.
Sådan lyder det gang på gang fra den omstridte koncern DEKRA. Men to ud af tre af de ledige, som jobcentrene har sendt på AMU-kursus på en af DEKRA's skoler, ryger tilbage på offentlig forsørgelse efter kurset. Det viser en aktindsigt, som Avisen.dk har fået hos 28 kommuner.
Siden 2016 har jobcentrene brugt 197 millioner kroner på den omstridte koncern DEKRA, som nu bliver undersøgt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, fordi der er mistanke om, at de modtager offentlige støttekroner, som de ikke har ret til.
Nogle af jobcentrenes penge kunne måske være bedre brugt, mener Frank Sørensen, som er kontorchef i Jobcenter Esbjerg.
- Effekten af DEKRA’s kurser har ikke været, som vi har forventet. Vi ser på pris og effekt og er derfor holdt op med at sende så mange ledige på kursus hos DEKRA, siger Frank Sørensen.
På jobcenteret i Esbjerg har de undersøgt, hvor mange af de ledige, der har taget kursus på DEKRA, som efterfølgende er kommet i job. Det har de sammenlignet med dem, der har taget det samme kursus på AMU Vest, som er et offentligt AMU-center. Kursisterne fra AMU Vest klarer sig bedst, og mange af DEKRA-kursisterne er endt med at finde arbejde inden for andre fag.
- Så det er et spørgsmål, om vi havde behøvet at bruge de penge på chaufførkurser, siger Frank Sørensen.
Avisen.dk har søgt aktindsigt i samtlige kommuners udgifter til DEKRA-koncernens forskellige virksomheder. Af de 68 kommuner, der har givet aktindsigt, har 67 kommuner haft udgifter til DEKRA i 2016, 2017 og 2018. De har samlet set brugt 197.806.005 kroner. Størstedelen af pengene er brugt på AMU-kurser, men nogle af kommunerne har også aftaler med DEKRA Job om aktivering af kontanthjælpsmodtagere og flygtninge.
Af de 68 kommuner er det kun 28 kommuner, der har givet aktindsigt i effekten af DEKRA-kurserne. De 28 kommuner, der har svaret på dette spørgsmål, har haft 1.825 ledige på kursus hos DEKRA. Af dem røg 1.207 tilbage på offentlig forsørgelse efter kurset. De fleste kommuner har opgjort forsørgelsesstatus efter tre måneder, men en enkelt kommune har gjort det efter to måneder og en anden efter fire måneder.
UDVID 
DEKRA's skoler lokker med en jobgaranti. Den går ud på, at DEKRA skal skaffe et job til de ledige, der tager kørekort til lastbil, bus eller taxa inden for tre måneder efter, de er færdige med kurset. Ellers skal DEKRA betale et beløb tilbage til det jobcenter, der har betalt for kørekortet.
Jobgarantien gælder kun 'egnede kandidater' og det er DEKRA, der på et møde afgør, om en ledig er egnet. Garantien gælder først, når der er indgået en aftale mellem DEKRA og jobcenteret.
De 28 kommuner, der har svaret på Avisen.dk's aktindsigt, har siden 2016 sendt 1.825 ledige på kursus hos DEKRA, og af dem røg 1.207 tilbage på offentlig forsørgelse efter kurset.
Det er ikke alle disse kursister, der har haft en kontrakt på jobgaranti. Men mange af de kursister, som Avisen.dk har talt med, er blevet skuffede, fordi de har fået indtryk af, at de var omfattet af jobgarantien.
Jane Wittenhoff betalte selv 20.000 kroner for at færdiggøre sit kørekort. Det havde hun ikke gjort, hvis hun havde vidst, at DEKRA ikke ville hjælpe hende med at finde job. Læs hendes historie her.
Christian Pedersen fik til et informationsmøde at vide, at der var jobgaranti til alle.
- Der blev ikke nævnt noget om kontrakter. Jeg skulle bare tale med en på skolen om det, hende prøvede jeg at få fat i tre gange, men jeg hørte aldrig noget fra hende. Det er jo rigtig god reklame at lave, så man kan få en masse elever ind, men det passer ikke, siger Christian Pedersen.
Utopi at skaffe job
Efter Per Michael Rasmussen var færdig med sit lastbilkørekort hos DEKRA i Odense har han både været til DEKRA's inspirationsdag og jobmesse.
- Men det var bare et PR-show. Jeg fik navne på 5-6 vognmænd med hjem, som var mere eller mindre undrende over, hvorfor jeg ringede, for de manglede ikke chauffører, siger han.
Den 52-årige Per Michael Rasmussen har stadig ikke fundet job som lastbilchauffør og har derfor fortrudt, at han tog kørekort til lastbil, selvom det er hans drengedrøm.
- Det er en utopi at sige til en gammel mand som mig, at de kan skaffe mig et job, men havde de ikke sagt det til jobcenteret, så havde de ikke fået mig som elev. Nu ville jeg ønske, at jobcenteret havde brugt de penge på at give mig en uddannelse til et fag, der reelt mangler arbejdskraft, siger Per Michael Rasmussen.
DEKRA's direktør, Peter Laursen, henviser til tal fra 3F og Dansk Industri, som vurderer, at Danmark vil få brug for 2.500 nye chauffører fremover. Han skriver i en mail til Avisen.dk:
"At over 1207 ud af 1825 - altså mere end hver tredje og mere end 600 borgere - er kommet ud af offentlig forsørgelse og altså i arbejde blot 3 måneder efter endt uddannelse hos DEKRA; det er vi meget stolte af. Det viser, at når fagforeninger, a-kasser, jobcentre, virksomheder og en uddannelsesinstitution som DEKRA arbejder sammen, så kan vi hjælpe utrolig mange ledige tilbage på arbejdsmarkedet."
Men i 3F Transport oplever de ikke, at der er mangel på chauffører lige nu.
- Når man sender 66 procent tilbage på offentlig forsørgelse efter et chaufførkursus, så er der ikke akut mangel på chauffører. Vi skal passe på, at DEKRA ikke bliver en kørekortfabrik, siger næstformand Flemming Overgaard.
Læs hele Avisen.dk's dækning af DEKRA's metoder her
DEKRA er en tyskejet koncern, som I Danmark består af et moderselskab, som holder til i Brøndby, og syv datterselskaber fordelt over hele landet, som udbyder de såkaldte AMU-kurser. Her kan faglærte, ufaglærte og ledige efteruddanne sig. DEKRA er specialiseret inden for transportområdet og uddanner efter eget udsagn omkring halvdelen af alle erhvervschauffører i Danmark. I løbet af det seneste år har DEKRA stået for næsten halvdelen af alle køreprøver og teoriprøver til lastbilkørekort og buskørekort.
I 2016 tjente den danske del af DEKRA-koncernen 26 millioner kroner efter skat. I 2015 var overskuddet 24 millioner kroner. Når en elev starter på et lastbil- eller buskursus, får DEKRA 29.000 kroner fra staten i tilskud, mens den virksomhed, hvor eleven arbejder, skal betale 3.540 kroner. Når en ledig tager et lastbil- eller buskursus hos DEKRA, er det jobcenteret og dermed kommunen, som betaler det hele.
For at få den offentlige støtte skal DEKRA leve op til reglerne for AMU-kurser. Blandt andet må DEKRA ikke give eleverne fri før tid, og de må heller ikke lade eleverne arbejde alene ved en computer, uden at der er en lærer til stede. Det er de to steder, hvor DEKRA ikke overholder lovgivningen ifølge de 17 tidligere elever og 5 tidligere undervisere, som Avisen.dk har talt med, og de otte anonyme kursusevalueringer, som Avisen.dk er i besiddelse af.
Kilde: DEKRA's regnskaber, aktindsigt fra Rigspolitiet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.