Jobcentrene bruger millioner af kroner på at give ledige kørekort til bus og lastbil. Det sker på de omstridte DEKRA-skoler, der nu er ved at blive undersøgt for, om de modtager offentlige støttekroner, som de ikke har ret til.
Men langt fra alle de ledige kommer i job bagefter. En af dem er Jane Wittenhoff, som tog kørekort til bus på DEKRA's skole i Viborg. Her var hun på et informationsmøde blevet lovet, at der var jobgaranti til alle.
- Da jeg var færdig med kørekortet, ringede jeg til dem, men der stod ingen steder, at jeg havde taget uddannelsen med jobgaranti, siger Jane Wittenhoff.
DEKRA's jobgaranti går ud på, at DEKRA skal skaffe et job til de ledige, der tager kørekort til lastbil, bus eller taxa inden for tre måneder efter, de er færdige med kurset. Ellers skal DEKRA betale et beløb tilbage til det jobcenter, der har betalt for kørekortet.
Jobgarantien gælder kun 'egnede kandidater' og det er DEKRA, der på et møde afgør, om en ledig er egnet. Garantien gælder først, når der er indgået en aftale mellem DEKRA og jobcenteret.
Mange af de kursister, som Avisen.dk har talt med, er ligesom Jane Wittenhoff blevet skuffede, fordi de har fået indtryk af, at de var omfattet af jobgarantien.
- Jeg havde sådan set regnet med, at der var styr på jobgarantien, men det fandt jeg så ud af, at der ikke var alligevel, siger Jane Wittenhoff.
Kostede alle sparepengene
Misforståelsen endte med at koste Jane Wittenhoff 20.000 kroner.
- Jeg dumpede til køreprøven og havde egentlig opgivet det, men så overtalte kørelæreren mig til selv at betale for nogle flere timer. Det kostede mig 20.000 kroner, og dem havde jeg ikke betalt, hvis jeg havde vidst, at jeg ikke var omfattet af jobgarantien, siger Jane Wittenhoff.
Hun var på det tidspunkt på dagpenge, og hendes mand på førtidspension og i gang med at tage buskørekort for egen regning. Så de 20.000 kroner var mange penge for Jane Wittenhoff.
- Det var mange penge at spare sammen, for at jeg kunne komme op til en ny køreprøve. Det tærrede på vores konti, og det havde jeg ikke gjort, hvis jeg havde vidst, at DEKRA ikke ville hjælpe mig med at finde job, siger Jane Wittenhoff.
Hun endte med at bestå køreprøven og har selv forsøgt at finde et job som buschauffør, men forgæves. Jane Wittenhoff er i dag tilbage i sit gamle fag som social- og sundhedshjælper, hvor hun arbejder igennem et vikarbureau.
Læs hele Avisen.dk's dækning af DEKRA's metoder her
DEKRA er en tyskejet koncern, som I Danmark består af et moderselskab, som holder til i Brøndby, og syv datterselskaber fordelt over hele landet, som udbyder de såkaldte AMU-kurser. Her kan faglærte, ufaglærte og ledige efteruddanne sig. DEKRA er specialiseret inden for transportområdet og uddanner efter eget udsagn omkring halvdelen af alle erhvervschauffører i Danmark. I løbet af det seneste år har DEKRA stået for næsten halvdelen af alle køreprøver og teoriprøver til lastbilkørekort og buskørekort.
I 2016 tjente den danske del af DEKRA-koncernen 26 millioner kroner efter skat. I 2015 var overskuddet 24 millioner kroner. Når en elev starter på et lastbil- eller buskursus, får DEKRA 29.000 kroner fra staten i tilskud, mens den virksomhed, hvor eleven arbejder, skal betale 3.540 kroner. Når en ledig tager et lastbil- eller buskursus hos DEKRA, er det jobcenteret og dermed kommunen, som betaler det hele.
For at få den offentlige støtte skal DEKRA leve op til reglerne for AMU-kurser. Blandt andet må DEKRA ikke give eleverne fri før tid, og de må heller ikke lade eleverne arbejde alene ved en computer, uden at der er en lærer til stede. Det er de to steder, hvor DEKRA ikke overholder lovgivningen ifølge de 17 tidligere elever og 5 tidligere undervisere, som Avisen.dk har talt med, og de otte anonyme kursusevalueringer, som Avisen.dk er i besiddelse af.
Kilde: DEKRA's regnskaber, aktindsigt fra Rigspolitiet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.