Mens kontanthjælpen ryger i den ene kommune, så slipper borgere i en anden kommune helt ustraffet fra at unddrage sig aktivering.

Det viser en undersøgelse, som nyhedsmagasinet Agenda fra Dansk Arbejdsgiverforening har lavet ud fra nye tal på jobindsats.dk.

For eksempel blev hver jobklar kontanthjælpsmodtager i Lemvig og Ikast-Brande sidste år trukket fire gange i kontanthjælpen, fordi de alligevel ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

I alt brugte kommunen 431 rådighedssanktioner per 100 kontant- og starthjælpsmodtager.

I bunden af listen brugte Herlev Kommune kun otte sanktioner.

Samtidig viser tallene, at de to kommuner, der er flittigst med pisken, sender langt flere i arbejde end de kommuner, der sjældent bruger mulighederne for straf.

Lemvig er landets duks med en aktiveringsgrad på 70 procent af de ledige i matchgruppe 1, mens Herlev skraber bunden med 23 procent.

Selv om Lemvig topper listen over kommunernes brug af rådighedssanktioner over for kontanthjælpsmodtagere, så mener Lemvigs jobcenterchef, Jan Pedersen, ikke, at de er specielt hårde ved de ledige i kommunen.

"Vi gør bare, hvad loven foreskriver," siger han til Agenda.

Professor Michael Svarer fra Århus Universitet, der har forsket i effekten af sanktioner, siger, at pisk virker i forhold til at få de ledige i beskæftigelse.

"Vi ved fra flere studier, at det at sanktionere en ledig påvirker deres afgangsrate til beskæftigelse. Så det, kommunerne kan få ud at det, er, at få flere i arbejde," siger han til Newspaq.

En analyse i sidste udgave af Agenda viste, at hver anden kvindelig kontanthjælpsmodtager og hver femte mandlig ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. De er enten ikke interesserede i at få et arbejde, søger ikke, eller kan ikke starte inden for to uger - efter eget udsagn.