Kommunerne skal skaffe op mod 30.000 jobrettede tilbud såsom tilskudsjob eller praktikforløb til flygtninge og indvandrere, hvis regeringen kommer igennem med sit integrationsudspil, men for nogle kommuner er det lettere sagt end gjort.

I Langeland Kommune, som har forholdsvis mange flygtninge, siger borgmester Bjarne Nielsen (V), at planen vil lægge et hårdt økonomisk pres på kommunen.

- Hvis vi ikke lykkes med at få flere flygtninge i arbejde, bliver vi straffet økonomisk. Dermed risikerer Danmark at bliver endnu mere skævvredet, siger han.

Øen har kun få større virksomheder, og da kommunen i forvejen gerne vil have dem til at tage danskere på kontanthjælp og sygedagpenge i virksomhedspraktik, er det ifølge borgmesteren svært at forestille sig, at de også kan finde plads til de nye landsmænd.

Læs også:

Joachim B.: Lad flygtninge arbejde til lav løn

- Nu indbyder vi virksomhederne til et møde, men på forhånd tror jeg godt, at jeg kan sige, at hvis de skal hoppe på den her, så skal der flere penge til, end regeringen lægger op til, mener Bjarne Nielsen.

Regeringen ønsker at kanalisere ekstra 44 millioner kroner over i jobcentrene, fremgår det af udspillet.

I Helsingør siger borgmester Benedikte Kiær (K), at virksomheder og kommune selvfølgelig gør et forsøg, men at de lokale virksomheder ikke for alvor er store nok til at byde ind på opgaven.

- Man er ved at have nået maksgrænsen for, hvor mange nyttejobs der kan oprettes, siger hun.

Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) fra Københavns Kommune genkender udmærket udfordringen fra hovedstaden. Her har man forsøgt samme retning de seneste år, fortæller hun.

- Det er klogt, fordi vi ved, at det eneste, der rigtigt virker, er at komme ud på en arbejdsplads. Det bliver nu et konkret krav, og det er både rigtigt og rimeligt, siger Anna Mee Allerslev i en pressemeddelelse.

Læs også:

Zornig skælder ud på Thorning: Hvad forestiller hun sig?