Det er ikke Peter fra L’easy, som kommunerne ringer til, når de skal bruge en ny folkeskole. Men det er tæt på. Offentlig-private partnerskaber (OPP) har skabt stor interesse i kommuner og regioner.
OPP betyder, at en kommune indgår aftale med en privat virksomhed om at leje for eksempel en skole i en lang årrække, mod at virksomheden bygger, finansierer og vedligeholder den. Modellen minder om den måde, man lejer et tv og kan købe det til en god pris efter lejeperioden.
Men i en ny rapport stiller Forbundet af Offentligt Ansatte netop spørgsmål ved, om det så også er en god pris, som kommunerne og ikke mindst borgerne betaler for de offentlig-private byggerier.
”Det er et forsøg på noget smartness, men det ser desværre ud til at blive rigtigt dyrt,” siger Reinar Burgwald, formand for service- og tekniksektoren i FOA.
Han påpeger, at det offentlige i disse år kan låne til to procent, en privat bygherre skal op omkring de fem procent, og en skole koster 100-200 millioner.
"Så er det ikke svært at regne ud, at OPP i sidste ende bliver en dyrere løsning for kommunen, når den private virksomhed skal oveni skal tjene på det," mener Reinar Burgwald.
Skole med 28 års lejekontrakt
Rapporten udkommer i forbindelse med FOAs skolekonference i dag, og ser nærmere på de tre skoler, der indtil videre er bygget på denne måde. Skolerne ligger i Herning, Frederikshavn og på Langeland.
Og ligesom med lejede fjernsyn, så ser privatbyggede skoler ifølge FOA ud til at koste mere i længden end, end hvis man selv havde købt og betalt dem fra starten.
Langeland Kommune tog i 2010 OPP-skolen Ørstedskolen i brug med plads til 1.000 elever og en 28-årig lejekontrakt.
Skolen er opført af et konsortium bestående af MT Højgaard, DEAS og Bank DnB Nord. Skolen har kostet 236 millioner, kommunen betaler 23 millioner om året for leje, drift og vedligehold og i 2038 har kommunen pligt til at købe skolen for 108 millioner.
Når kommunen har betalt til bygningen og til sidst købt den efter 28 år, er der betalt 494 millioner og dertil 235 millioner i drift og vedligehold.
FOA: Dyrt at være fattig
Kommunaldirektør Jørgen Christiansen erkender, at kommunen kunne have fået lånet billigere end det private selskab, der betaler 5,4 procent i rente.
”Men til gengæld har vi fået en skole, som vi aldrig ville have haft hverken fantasi eller evner til at bygge selv, tidsplan og budget blev overholdt, og de er bedre til vedligehold og drift end vi nogensinde bliver," siger kommunaldirektør Jørgen Christiansen.
Reinar Burgwald mener, at især fattige kommuner har været fristet af at lade private aktører stå for drift og byggeri.
"Men det er dyrt at være fattig. Jeg synes, staten skulle løse problemet for de fattige kommuner på en anden måde, frem for at lade private virksomheder tjene på det," siger Reinar Burgwald.
Han er bekymret for de meget lange lejeperioder på OPP-byggeri.
"Det giver en manglende fleksibilitet. Der kan ske mange ændringer på 30 år. I disse år sker der effektiviseringer og besparelser, men skal man spare, kan skolen ikke røres, mens de mere uheldige kommunalt ejede institutioner og plejehjem bliver skåret mere," siger han.
Lange kontrakter skærer i demokrati
Reinar Burgwald mener også, det handler om en indskrænkning af demokratiet. Jo mere af den offentlige sektor, der privatiseres på bundne langsigtede kontrakter, jo mere indskrænkes kommunalpolitikernes råderum.
"Det er en uheldig måde at begrænse den offentlige sektor, og økonomisk er det ikke i vores interesse som borgere," mener Reinar Burgwald.
På Langeland erstattede den nye store skole seks små gamle skoler, der i følge kommunaldirektøren havde været vedligeholdt meget lidt i mange år og krævede omfattende reperationer. Det er det samme billede han ser i andre kommuner.
”Det niveau i vedligholdelse, som vi får på Ørstedskolen, havde vi aldrig nogensinde bevaret i så lang en periode, hvis ikke det havde været bundet på en kontrakt," siger han.
Kommune rygter ikke lavere børnetal
Men de lange kontraktperioder betyder også, at hvis børnetallet falder i løbet af en 30-årig periode, så kan kommunerne ikke nedjustere udgifterne til skolen og dens vedligehold.
Kommunaldirektør Jørgen Christiansen er ikke skræmt ved tanken om, at befolkningen skrumper på Langeland de næste tredve år, så kommunen ender med at betale 23 millioner om året for leje, drift og vedligehold af en skole, hvor der sidder fire elever henne i hjørnet.
Det er skrevet ind i kontrakten, at kommer der ændringer i forudsætningerne for skolebyggeriet, ”berettiger det parterne til at finde en løsning”.
”MT Højgaard er en af parterne bag skolen, og hvis de insisterer på at tage otte millioner om året for drift af en tom skole, så kommer de til at fremstå som umanerligt svære samarbejdspartnere, der kan få meget svært ved at komme ind her igen eller i andre kommuner," siger Jørgen Christiansen.