Hellere en kommunal medarbejder på statsstøtte end en ledig fleksjobber på kommunens regning.

Sådan tænker mange kommuner, skriver DA's nyhedsbrev Agenda.

En analyse, som Agenda har lavet, viser, at antallet af nye fleksjob i den offentlige sektor stiger markant, når fleksjobberen har været ledig i knap 18 måneder.

Efter 18 måneders ledighed skal kommunen nemlig selv betale forsørgelsen, kaldet ledighedsydelse, af den ledige, da statens refusion på 35 procent af udgiften forsvinder.

Det er derfor "udgiftsneutralt" for kommunen at tilbyde en fleksjobber til f.eks. et plejehjem.

Mange af jobbene er finansieret af særlige fleksjobpuljer i kommunerne.

Formanden for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Helle Sjelle (K), er bekymret over kommunernes handlemåde, fordi fleksjobordningen ikke har til hensigt at øge antallet af offentligt ansatte.

"Og offentligt ansatte bør som udgangspunkt rekrutteres, fordi de er de mest kvalificerede til en stilling, og ikke fordi de er omfattet af en form for fleksjobordning. Fleksjobordningen koster hvert år skatteyderne rigtigt mange penge, og for de penge skulle vi gerne sikre, at flere fleksjobbere kommer i permanent beskæftigelse," siger hun til Agenda.

Kommunerne afviser kassetænkning og siger, at det er fornuftigt og sundt, at kommunen bruger reglerne.

"Refusionsreglerne er jo beregnet på at justere kommunernes adfærd, og det gør, at vi tænker os om, så vi også får vores indsats til at balancere økonomisk," siger arbejdsmarkeds- og jobcenterchef i Slagelse Kommune, Hans Erik Rasmussen, til Agenda.