Enhver forestilling om Kina som "blot" hele verdens fabrik og centrum for samlebåndsproduktion sættes eftertrykkeligt til vægs af en ny opgørelse fra OECD: Kina har således med stor hast indtaget en position som en supermagt, når det kommer til forskning og teknologisk udvikling.
Det skriver Politiken fredag.
Over de seneste 10 år har Kina femdoblet sit forskningsbudget fra omtrent 230 til 1.160 milliarder kroner opgjort efter internationalt sammenlignelige standarder. I samme periode er investeringerne i EU kun vokset fra 1.196 til 1.521 milliarder.
Det er en udvikling, som EU"s kommissær for forskning, innovation og videnskab, Máire Geoghegan-Quinn, er særdeles bevidst om.
- Tidligere regnede de færreste med, at Kina ville indhente os. Når vi ser på de store ressourcer, Kina i dag investerer i forskning og udvikling, og det ryk, de er i gang med på området, er det klart, at EU er nødt til at gøre det samme og bruge flere ressourcer på området, hvis vi vil fortsætte med at være ledende, siger Máire Geoghegan-Quinn til Politiken.
Et skrækscenarie er, at Kina i fremtiden kommer til at sidde så solidt på både forskning, udvikling og produktion, at det bliver sværere for blandt andet EU-landene at udvikle og afsætte højteknologisk viden og afledte produkter. Men et Kina, der er solidt integreret i den globale vidensøkonomi, kan være en fordel for Danmark og resten af verden, vurderer eksperter.
- Vi skal ikke være bange for Kina, men heller ikke naive. De investerer massivt, men hvis vi i Danmark og Europa tænker ud af boksen og kommer med de rette ideer, kan vi sagtens konkurrere, siger professor Flemming Besenbacher, der er formand for Carlsbergfondet, til Politiken. Han har i årevis arbejdet sammen med kinesiske forskere og sidder i Chinese Academy of Sciences, der blandt andet rådgiver Kinas regering i videnskabelige spørgsmål.