En norsk boreplatform i Nordsøen er blevet evakueret, da der er frygt for en oliekatastrofe.
De 89 mennesker ombord på platformen blev evakueret, da den ene af to sikkerhedsventiler i borehullet stod af, og der var fare for ukontrollerede udslip.
Det skriver norske medier her til morgen.
Det var en lignende situation, der for en måned siden udløste oliekatastrofen i den mexicanske golf - her gik den sidste sikring dog også i stykker.
En talsmand fra Statoil forsikrer, at situationen er stabil, og at de gør alt,. hvad man kan for at sikre, at der ikke sker et ukontrolleret udslip.
"Vi mener, vi har god kontrol. Vi ønsker to sikkerhedsbarrierer, nu har vi kun én. Et scenarium kan være ukontrolleret udslip ja, men det er der kun lille grund til at frygte," siger han.