25 elever til 10 praktikpladser. Det er de nedslående odds for unge mekaniker-, murer- og tømrerelever i hovedstadsområdet. Men landets bedste odds for at finde en praktikplads er kun en Bornholmerfærge væk.
Der er kæmpe forskel på, hvor svært det er at finde praktikplads, alt efter hvor i landet, man befinder sig.
Det viser en ny analyse fra tænketanken Cevea.
På Bornholm er der 13 elever til 10 lærepladser, hvilket gør solskinsøen til det mest praktikvenlige sted i landet.
"Jeg tror, at vores succes kommer fra, at vi er et lille samfund. Alle kender alle herovre, og derfor har virksomheder sværere ved at gemme sig for det sociale ansvar, det er at tage en praktiksøgende ind," siger Pauli Hjort Hansen, der er praktikcenterkoordinator på Campus Bornholm.
Praktikmangel firedoblet
Siden 2008 er mangelen på praktikpladser firedoblet - og i dag står 12.588 unge uden praktikplads, hvis man tæller dem med, der er i skolepraktik, som også er søgende.
Mangelen på praktikpladser er en stor del af årsagen til, at unge fravælger erhvervsuddannelserne til fordel for gymnasiet.
Derfor spiller flere praktikpladser også en afgørende rolle i den reform af erhvervsuddannelserne, som regeringen lige nu er ved at forhandle på plads.
Analysen fra Cevea viser, at kampen om praktikpladser er værst i hovedstadsområdet, på Nordfyn og på Lolland og Falster.
På Bornholm er det især samarbejdet med de lokale virksomheder, som har knækket problemet.
Et samarbejde, der møder stor beundring fra Københavns Integrations- og Beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (B).
"I Københavns kommune har vi ikke været gode nok til at skabe det her tætte samarbejdsklima som blandt andet Bornholms kommune har med deres virksomheder," siger hun.
Naturlig kontakt
Men det er ikke kun det gode samarbejde med virksomhederne, der er skyld i Bornholms succes.
Ifølge Lars Kunov, der er direktør i erhvervsskolernes interesseorganistation, Danske Erhvervsskoler, har Bornholm og andre mindre kommuner en klar fordel, når det kommer til praktikpladser.
"Vi har set, at det især er små og mellemstore virksomheder, der er gode til at tage lærlinge ind, og dem er der generelt flere af i de små samfund end i de store byer," siger han.
Eleverne får oftest praktikpladser gennem deres netværk, og også her er det en fordel at bo på landet.
"Praktikanterne har en mere naturlig kontakt til virksomhedsejerne i de små samfund. I storbyerne bor de to grupper forskellige steder i byen, mens de i små samfund er mere rystet sammen," siger Lars Kunov.
De store skal lære af de små
Ifølge Cevea er der tydelig sammenhæng mellem kommunernes evne til at skaffe praktikpladser og ungdomsarbejdsløsheden i kommunen.
Mangel på praktikpladser betyder altså flere unge på kontanthjælp, som presser den kommunale økonomi.
"Der er nogle naturlige forskelle på virksomhedsstrukturer og andelen af unge i kommunerne, men der er altså også nogle helt elementære måder at gribe praktikpladserne an på i kommunerne, og her kan hovedstadskommunerne lære noget af de små udkantskommuner," siger analysechef Jens Jonatan Steen.
Derudover betyder de store forskelle, at unge med fordel kan flytte efter praktikpladser.
"Vi har jo i de seneste år set, at flere unge søger mod København, når de skal uddanne sig. Men den her analyse viser, at det ofte bedre kan betale sig at søge mod udkantsområderne, hvis man vil i lære som håndværker," siger Jens Jonatan Steen.
Den mulighed har praktikant Theis Grønlund grebet. Han er flyttet til Bornholm for at finde en praktikplads. Læs hans historie her.