Barren skal hæves på erhvervsuddannelserne. Derfor skal erhvervsskoler kun optage elever, som er kvalificeret til at følge en uddannelse, så eleverne ikke falder fra i hobetal som nu.
Det mener De Konservatives uddannelsesordfører Vivi Kier. Når mere flere end syv af 10 i 2011 blev gymnasiaster, bekymrer det hende, at Danmark uddanner studenter til ledighed.
Om 10 år vil 100.000 af disse studenter ifølge en ny analyse fra Dansk Metal i Ugebrevet A4 være arbejdsløse, mens vi mangler faglærte.
- Mange vælger måske gymnasiet, fordi det føles lidt "finere" end en erhvervsuddannelse. Vi skal have gjort dem lige så fine at tage.
_- Men det skal kræve noget at komme ind. Det kræver ikke de samme forudsætninger at være murer som sosu-assistent, siger Vivi Kier.
Erhvervsskolerne skal lave en varedeklaration med klare adgangskrav om, hvad det kræver at gennemføre forskellige uddannelser. Desuden skal ansøgerne vurderes efter, om de er parate til at tage en uddannelse, mener hun.
- Vi skal have flere stærke elever på erhvervsuddannelserne. Frafaldet skyldes, at vi ikke er kritiske nok. Erhvervsuddannelser bliver nogle gange opfattet som lidt af en skraldespand, siger Vivi Kier.
Dansk Metal foreslår et mål om, at 40 procent af en ungdomsårgang får en erhvervsuddannelse.
I dag lyder målet, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, 60 procent en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse. 20 procent af unge søger ind på landets erhvervsuddannelser.
For tre år siden skortede det på faglærte, elektrikere og blik- og rørfolk, siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
- Og hvis vi er heldige og dygtige at få Danmark bragt i en situation, hvor vi igen kommer til at mangle folk, vil vi ret hurtigt igen mangle faglærte. Det er den situation, vi gerne vil undgå, siger Claus Jensen til A4.
/ritzau/