"Lige for at slå det fast med det samme: NEJ, kommunen kræver ikke kassebonner af hjemløse borgere!"
Sådan lyder den klare melding nu fra Benedikte Kiær i sagen fra Helsingør Kommune om kontrol af hjemløses bonner.
Helt andre toner lød dog fra Anne Kyung Nielsen, områdeleder i Borgerservice i Helsingør Kommune, tidligere på dagen. Hun ser ikke andre muligheder for at kunne kontrollere, at hjemløse ikke holder til i en anden by, mens de modtager støtte i Helsingør Kommune.
- Folk skal kunne oplyse, at de er i kommunen. Det er ikke os, der bestemmer det, men CPR-lovgivningen, sagde hun til Frederiksborg Amts Avis.
Fjer blev til fem høns
Kravet om kasseboner er grænseoverskridende, fortalte hun, og det har ”intet at gøre med, hvad pengene bliver brugt på, men at de bliver brugt her i byen.”
Men den konservative borgmester i byen kalder det i et indlæg på Facebook for en opblæst historie:
”Kender I historien om en fjer og fem høns? Den er lige blevet praktiseret i dag med historien om, at kommunens medarbejdere skulle kræve kasseboner fra de hjemløse borgere, der har tilknytning til Helsingør Kommune,” skriver hun på Facebook.
Hun forklarer, at borgerne ifølge retsikkerhedsloven skal medvirke til at oplyse om, hvor man holder til.
”Derfor indgår kommunen en dialog med borgeren om, hvordan denne dokumentation kan foregå. Borgeren er således selv med til at finde frem til dokumentationsmåden. Nogle gange er kommunen i tvivl - og kræver yderligere dokumentation. Og her vælger flere borgere at fremvise kontoudskrifter for at dokumentere deres tilknytning. Der har kun været et tilfælde, hvor man har foreslået at fremvise kasseboner. ALTSÅ: Et eksempel, hvor man i Borgerservice har foreslået kasseboner som dokumentation,” skriver Benedikte Kiær.
Ramt på faglig stolthed
De forskellige meldinger fra Helsingør Kommune undrer tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening og chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, Bettina Post.
- Det virker som om, at medarbejderne i artiklen er kede af, at de har gjort det. Og nu undergraver hun (Benedikte Kiær, red.) fuldstændig medarbejderne der, siger Bettina Post.
Hun har tidligere torsdag skrevet et blogindlæg på Avisen.dk om sagen, hvor hun argumenterer for, at loven er misforstået.
- Medarbejderen siger, at det er praksis, men loven siger, vi skal. Men der står altså ikke nogen steder i loven, at man skal tjekke folks kassebonner. Der bliver jeg ramt på min faglige stolthed - det er ikke korrekt. Det er en fortolkning, siger Bettina Post, som også mener, at sagen i virkeligheden handler om noget helt andet.
- Det handler om at stoppe socialt bedrageri. Alle hader socialt bedrageri, det undergraver vores system. Kommunerne har forskellige måder at føre kontrol på, og visse steder går der måske ”alle kneb gælder” i den. Det kan være, at kontrolmedarbejdernes iver og bestræbelser nu har ført til den her jagt på de hjemløse, siger hun.