Mens bølgerne går højt i folketingssalen, hvor politikerne onsdag sidst på eftermiddagen er gået i gang med en lynbehandling af de asylstramninger, som et flertal blev enige om tirsdag aften, så sender chefjurist Henriette Kinnunen fra den liberale tænketank Cepos en advarsel til politikerne.

Forslaget om, at en minister skal kunne sætte kravet om, at frihedsberøvede udlændinge skal for en dommer inden for tre døgn ud af kraft, er i strid med grundlæggende retsprincipper, og det ville politikerne også kunne se, hvis de tænkte sig om, lyder det.

- Det kan ikke passe, at en retsstat som Danmark skal indføre regler, der er sammenlignelige med de forhold, flygtningene flygter fra, altså hvor frihedsberøvelse kan være på ubestemt tid uden at komme for en dommer.

- Sådan skal det ikke være i Danmark. Man kan godt forene hensynet til myndighedernes praktiske opgaveløsning og hensynet til de enkelte individer, siger Henriette Kinnunen.

Netop spørgsmålet om, hvor længe udlændinge egentlig vil kunne sidde frihedsberøvet uden at se en dommer, fylder en del under behandlingen i folketingssalen.

De Radikale og Folketingets venstrefløj frygter, at udlændinge vil kunne frihedsberøves i op til 12 måneder uden at komme for en dommer. Det afviser Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen, som en teoretisk situation.

Men det er rigtig nok, hvad kritikerne siger, fastslår Kinnunen: I princippet vil en udlænding kunne sidde frihedsberøvet i op til 12 måneder uden at komme for en dommer.

- Jeg er ret sikker på, at hvis vi en dag står i den situation, at en person har været frihedsberøvet i 12 måneder uden at komme for en dommer, så vil de politikere sige: Det var ikke det, vi mente, og hvor er politiet håbløse.

- Men nej, det er ikke politiet, der er håbløse. Det er de folketingsmedlemmer, der lige nu har chancen for at lave den rette lovgivning, men er i færd med at forsømme det.

Konkret foreslår Cepos, at alle udlændinge også i ekstraordinære situationer skal stilles for en dommer inden for en bestemt tidsfrist.

Det behøver ikke nødvendigvis være tre døgn, som de nuværende regler foreskriver, men det kunne for eksempel være 14 dage eller en måned, foreslår Kinnunen.

- Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke anerkender de udfordringer, myndighederne står over for.

- Men hvad er omkostningen ved, at man siger, at ingen i Danmark skal være frihedsberøvet i mere end 14 dage eller en måned? Er det ikke et meget rart princip, spøger chefjuristen.

- Loven bliver forhastet igennem. Mit forslag er på ingen måde radikalt. Hvis de tænkte sig om, ville de nok synes, at det var meget fornuftigt. Men på grund af hastværk ser de sig nødsaget til at gennemføre det, der er på tegnebrættet, siger Henriette Kinnunen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bliver under behandlingen i folketingssalen spurgt om, om der er en øvre grænse for, hvornår en frihedsberøvet udlænding skal for en dommer.

- Det skal ske så hurtigt som muligt, svarer ministeren, der kalder sit forslag "vidtgående, men helt nødvendigt".