Jacob Haugaard om at være arbejdsløs: "Du får nærmest en diagnose"

For 40 år siden blev der også set skævt til ledige, fortæller entertaineren Jacob Haugaard, som var på bistand i 1970'erne.
- Arbejdsformidlingen lå helt derude, hvor bussen ikke gik, så vi skulle gå kilometervis for at få det stempel. Man havde kun lagt det helt derude for at straffe os, fortæller Jacob Haugaard om sin tid som bistandsklient.
- Arbejdsformidlingen lå helt derude, hvor bussen ikke gik, så vi skulle gå kilometervis for at få det stempel. Man havde kun lagt det helt derude for at straffe os, fortæller Jacob Haugaard om sin tid som bistandsklient. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix/arkiv

Nidkær kontrol fra det offentlige og skæve blikke og akavet stemning til familiefesten. For 40 år siden var det heller ikke sjovt at være arbejdsløs.

Det fortæller den kendte komiker og skuespiller, Jacob Haugaard, til Avisen.dk.

- Jeg oplevede det især i sociale sammenhænge. Hvis man til familiefesten blev spurgt, hvad man lavede, og man sagde, at man var arbejdsløs, ja, så snakkede de ikke med en mere. De vidste ikke, hvad de skulle sige, siger Jacob Haugaard med et grin.

"Jeg fik, hvad der svarede til tre parkeringsbøder" 

Som Avisen.dk skriver tirsdag, mener 35 procent af danskerne, at kontanthjælpsmodtagere diskrimineres.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Men det er ikke så mærkeligt, at folk behandler arbejdsløse anderledes, mener Jacob Haugaard, der igennem 1970'erne i flere perioder var på kontanthjælp - eller bistandshjælp, som det hed dengang.

- Man ER jo anderledes. Det er lidt ligesom et religiøst fællesskab. Alle andre går på arbejde hver dag og holder fri i tre guddommelige uger om sommeren. Vi havde bare fri hele tiden. Folk var måske lidt jaloux, fortæller han til Avisen.dk.

Til gengæld måtte han altid se til fra sidelinjen, når resten af danskerne tog på charterferie. For en enlig mand uden børn var bistandshjælpen nemlig ikke høj.

- Jeg fik måske, hvad der svarede til tre parkeringsbøder, så jeg måtte hele tiden gå og 'bomme den' og samle flasker og sådan noget.

'Vi fik de job, ingen andre gad have' 

Det føles også diskriminerende at skulle kontrolleres og 'stemple ind' for at få penge, husker Jacob Haugaard.

- Arbejdsformidlingen lå helt derude, hvor bussen ikke gik, så vi skulle gå kilometervis for at få det stempel. Man havde kun lagt det helt derude for at straffe os, fortæller han og griner igen højt.

Som bistandsklient oplevede han også at være bagerst i køen, når jobbene skulle besættes.

- Vi var ikke attraktiv arbejdskraft. Det var jo ikke ligefrem civilingeniører, der var i min gruppe. Vi fik de job, ingen andre gad have. Vi blev sat til at grave huller og rydde op efter folk, siger Jacob Haugaard til Avisen.dk.

'Du får nærmest en diagnose'

Arbejdsløsheden var høj, og der var langt fra plads til alle på det arbejdsmarked, man skulle stå til rådighed for, erindrer han.

- Jeg havde følelsen af, at vi hele tiden skulle stå til rådighed for noget, der slet ikke eksisterede. Sådan er det jo også i dag.

Det kan også føles diskriminerende at blive 'klientgjort,' som man netop bliver i systemet, pointerer den nu 66-årige multikunstner.

- Noget, der er træls i det system, er, at du bliver til en klient. Du får nærmest en diagnose. I stedet kunne man for eksempel ansætte folk som forbrugere - give dem 20.000 kroner på den betingelse, at de skulle bruge pengene i Danmark. Så kunne der fandme komme gang i hjulene!

Arbejdsløs eller arbejdsfri

Jacob Haugaard var i slutningen af 1970'erne også med i 'Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer,' som omtalte det at være ledig som noget positivt med ord som 'arbejdsfri.'

Det provokerede også folk, husker Jacob Haugaard, der senere har fortalt, at han i virkeligheden havde svært ved at arbejde, fordi han havde et alkoholmisbrug.

- Men i dag er der så mange job, der forsvinder ved effektiviseringer, så det skulle ikke undre mig, om arbejssky elementer fik en renæssance, siger Jacob Haugaard, hvis involvering i bevægelsen blandt andet førte til en kortvarig periode som folketingspolitiker midt i 1990'erne.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.