Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, opfordrer på et møde i Det Hvide Hus USA's præsident, Barack Obama, til at fastholde - og endda styrke - sanktionerne mod Iran, hvis iranerne holder fast i deres atomprogram.
Det sker forud for vestlige forhandlinger med den iranske regering om det omdiskuterede atomprogram, der betragtes som en stor trussel mod Israel. Israelerne har udtrykt stor bekymring om tøbruddet mellem Vesten og Iran.
Obama imødekom den israelske opfordring ved at kræve, at iranerne beviser deres imødekommenhed gennem handlinger og ikke blot ord.
Den amerikanske præsident ville samtidig ikke udelukke at ty til militære aktioner over for Iran, hvis landet fortsætter sin atomoprustning.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.