Hvor indvandrernes døtre før finanskrisen skilte sig ud med deres ihærdige uddannelsesindsats og succes på arbejdsmarkedet, går det nu skidt for de kvindelige efterkommere

Indtil 2008 var 61 procent i denne gruppe i job, ligesom tallet stod til at stige til cirka 70 procent, som det gælder for danske kvinder. Det skriver Ugebravet A4.

Men de dårlige tider har sendt de kvindelige efterkommeres såkaldte beskæftigelsesfrekvens ned på 50 procent, og de er i stedet på vej mod en tilknytning til arbejdsmarkedet, der ligner deres mødres.

Andelen af kvindelige indvandrere med ikke vestlig baggrund, der var i arbejde, faldt fra begyndelsen af 2008 til slutningen af 2011 fra 47 til 41 procent.

Direktør i AE Lars Andersen ser et velkendt mønster i udviklingen.

"De sidste, der kom ind, da det gik godt, var også dem, der sad yderst og røg først ud, da det begyndte at gå skidt. Desværre," siger han til Ugebrevet A4.

Etnisk danske kvinder er under krisen sluppet med en mere beskeden nedgang i andelen af beskæftigede fra 72 til 69 procent, fremgår det af beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget for ugebrevet.

En beregning, der også inkluderer mandlige indvandrere, der også har oplevet en hård medfart under krisen, viser, at hvis indvandrerne var sluppet med det samme fald i beskæftigelsen som danskerne, havde der været 6.500 flere i beskæftigelse i dag.

"Det er, hvad forværringen af integrationen siden krisen satte ind, kan gøres op i. Og det svarer til en forværring af de offentlige finanser på cirka 1,5 milliarder kroner," pointerer Lars Andersen over for ugebrevet.

Ifølge AE ville en 'perfekt integration', hvor indvandrere og efterkommere er i job i samme omfang som etniske danskere, få beskæftigelsen til at stige med 66.300 - heraf 38.900 kvinder - og staten ville få 13 milliarder kroner mere ind i statskassen om året.

Kilde: Ugebrevet A4.