Søndag eftermiddag kom forhandlerne i Dansk Industri og CO-industri ud efter forhandlinger, der strakte sig henover natten. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.
Overenskomsten omfatter 240.000 ansatte. Det blev blandt andet til til 1,35 kroner mere i timen på mindstelønnen til en kvart million industriansatte i 2012 og 2013.
Forhandlingerne har stået på siden begyndelsen af januar.
Ifølge epn.dk betyder aftalen, at HK fortsat hænger på den omstridte 50 pct.-regel. Til gengæld får fagforeningen udvidet sit dækningsområde til også at gælde diplomuddannede og bachelorer. Formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, anbefaler derfor medlemmerne at sige ja trods alt.
Industriens parter fremlægger alt indhold på et pressemøde klokken 18.