Ledighed er roden til alt ondt, siges det. Den idé blev lyslevende i 1780'erne, men kan spores fra 1500-tallet og helt op til nutidens sanktioner over for ledige.
Skader det karakteren at være arbejdsløs i længere tid? Det mener seks ud af ti danskere ifølge en ny undersøgelse.
I Danmark har diskussionen om de dovne ledige kørt de seneste år. Men den moralske dimension af ledighedsspørgsmålet er ikke ny.
Faktisk kan den spores tilbage til 1500-tallet, hvor det blev ulovligt ikke at arbejde.
Selv om det aldrig blev praktiseret, var der endda et enkelt år i 1530'erne, hvor der var dødsstraf for ikke at arbejde.
LÆS OGSÅ: Arbejdsløshed skader karakteren!
Det fortæller seniorforsker ved Statens Arkiver Tyge Krogh, der blandt andet forsker i marginaliserede grupper i 1700-tallet.
Idéen om, at 'ledighed er roden til alt ondt' blev dog først rigtig formuleret i 1780'erne, hvor præster og højborgere skrev en masse om, at arbejdsløshed kunne fordærve karakteren hos et menneske.
”Det starter fra 1780’erne, hvor der er en række borgerinitiativer til forbedringer af samfundet. Der opstod bevægelser, der arbejdede for, at de arbejdsledige skulle sættes til arbejde. Det begrundede man med, at ledigheden er roden til alt ondt," siger Tyge Krogh.
Arbejdsanstalter
Borgerinitiativerne blev startskuddet for arbejdsanstalter over hele landet, der skulle sikre, at folk arbejdede for føden og ikke stjal eller tiggede.
Selv om der er milevidt fra 1780'ernes arbejdsanstalter til nutidens jobcenteret, er der ifølge Tyge Krogh stadig en rød tråd i statens holdning til de ledige.
Det handler om princippet i, at de skal tvinges i arbejde.
”I ældre tid (1500-tallet, red.) var problemet, at man ville presse de løse karle og piger til at tage fast tjeneste på gårdene. Man ønskede ikke folk, der kun arbejde på nogle tider af året - for eksempel i høstperioden. Derfor var løsgængeri forbudt."
"I dag er der jo ikke en arbejdstvang, men man kan jo ikke få understøttelse medmindre, man stiller sig til rådighed," siger Tyge Krogh.