Huda Falah er en helt almindelig muslimsk teenagepige. Hun stammer fra Irak og har gået med tørklæde siden, hun var ni år. Ganske frivilligt. Og så er hun vinder af DR's modekonkurrence 'Miss Tørklæde 2008'.

Den 18-årige kvinde mener, at konkurrencen kan være med til at vise, at kvinder med tørklæde ikke blot er en stereotype:

»Det er vigtigt at vise, at tørklædepiger er helt almindelige mennesker, som får en stemme i debatten. Som vi siger, der hvor jeg kommer fra: Fingre er ikke ens, og det er folk heller ikke. Og det sætter 'Miss Tørklæde fokus på.«

Med Hudas sejr er der sat foreløbig punktum i debatten om 'Miss Tørklæde 2008' - en konkurrence, som DR's ungdoms- og debatsite Skum lancerede for to uger siden for at finde Danmarks mest tjekkede tørklædepige.

Heftig debat

Den alternative modekonkurrence er blevet fordømt af Venstre, Ny Alliance og Dansk Folkeparti, der mener, at det muslimske hovedtørklæde er med til at undertrykke kvinder. På den anden side har De Radikale og Enhedslisten rost DR for at sætte fokus på tørklædepiger.

Var den kontroversielle 'Miss Tørklæde'-konkurrence blevet udskrevet dengang, den slags hovedbeklædning også var almindelig blandt pæredanske frøkener og fruentrimmere, havde ingen løftet et øjenbryn. Til gengæld havde der nok været flere tilmeldinger.

For selvom piger med tørklæder går lige så meget op i deres tørklæder, som piger uden tørklæder går op i deres hår, så valgte kun 46 piger, at deltage i årets mest debatskabende skønheds-test. Trods heftig hjemlig debat og medieomtale på internationalt plan, blandt andet på britiske BBC World.

SMS-advarsler

En af årsagerne til den manglende opbakning fra de mange potentielle tørklæde-bærere kan skyldes flere SMS-kæder, der opfordrede muslimske piger til ikke at deltage i konkurrencen. Islamisk Trossamfund har da også tidligere frarådet piger med tørklæde at deltage i konkurrencen:

»Jeg synes ikke, at muslimske piger skal udstille sig på den måde, og jeg vil klart opfordre pigerne til at holde sig væk fra konkurrencen,« har formand for Islamisk Trossamfund i Odense Smain Benyrbah tidligere sagt til Nyhedsavisen.

En anden årsag til de få tilmeldinger kan være, at mange muslimske piger tilsyneladende er trætte af den tørklædedebat, der lige nu fylder medierne med for og imod. Med fordomme og snak om religiøse symboler, som de færreste kritikere helt forstår - hvis man skal tro et indlæg fra debatten på DR's ungdomsite Skum, som står bag 'Miss Tørklæde 2008'.

Under overskriften 'Dansker! Bland dig udenom. Tørklædet er mit valg!' skriver en muslimsk pige:

»Jeg har tørklæde på! Og hvad så? Hvorfor er det så spændende? Danskerne er bombaderet med forestillinger om, at vi er et symbol på terror og undertrykkelse. Jeg er ikke undertrykt, og jeg er mere integreret i det danske samfund, end rigtig mange danskere er!,« understreger hun og tilføjer, at hun til daglig går i gymnasiet og arbejder i Fakta.

Debatten raser

Fra kassedamer til fodbold-piger - i årevis har tørklædedebatten trukket overskrifter i medierne. Senest har dommeres ret til at bære religiøse symboler i danske retssale været øverst på dagsordenen i den politiske debat - en i øvrigt hypotetisk debat, da ingen muslimer med tørklæde endnu er blevet udnævnt til dommer.

Ikke desto mindre slog regeringen for nylig fast, at juridiske dommere ikke må bære religiøse og politiske symboler.

Nu forlanger Dansk Folkeparti, at tørklædeforbuddet også skal omfatte skolelærere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte, mens SF snakker om, at tørklæder kønsdiskriminerer.

Selv på fodboldbanen er der nu tale om at indføre specialdesignet hovedbeklædning efter, at en 15-årig muslimsk pige er blevet udtaget til ungdomslandsholdet.

Dialogen er druknet

Selv kan Huda Falah ikke forstå den store debat om muslimske hovedtørklæder.

»Jeg vil gerne høre, hvorfor mange politikere mener, at man er undertrykt, fordi man går med tørklæde. Hvad bygger de det på? Jeg kan ikke tale for kvinder i andre lande, men jeg, eller de tørklædepiger, jeg kender, er i hvert fald ikke undertrykt af nogen.«

Nyhedsavisen har mødt adskillige muslimske piger på Nørrebro, der kritiserede DR's tørklæde-konkurrence. Blandt andre Aicha på 24 år med marokkanske rødder, der selv bærer tørklæde. Hun mener, at 'Miss Tørklæde 2008' fjerner fokus fra det virkelige problem:

»Tørklædet er en personlig ting. I stedet for at snakke så meget om tørklæder eller ej, burde man sætte fokus på, hvor svært det er for kvinder med tørklæde at få et arbejde.«

Lektor ved Malmøs Universitet, Rikke Andreassen, der deltager i et europæisk forskningsprojekt om tørklædedebatten i EU-lande, mener generelt at 'Miss Tørklæde'-konkurrencen skaber dialog med de tørklædepiger, som normalt ikke bliver hørt. Dog mener hun, at debatten om konkurrencen har fyldt meget mere end selve dialogen.

»Man kan jo overveje, om det negative ved konkurrencen er, at vi får tørklædet som konfliktområde. Det kommer til at handle om tørklædet frem for personen bag ved. Og fordi der har været så meget debat om konkurrencen med en masse politikere, der har villet markeret sig, er dialogen med tørklædepigerne lidt druknet.«

Træt af tørklæder

DR's SKUM-redaktør Rune Sparre Geertsen mener dog, at konkurrencen netop har handlet om at komme i øjenhøjde med tørklædepigerne fremfor at diskutere undertrykkelse. Men han indrømmer, at deltagerantallet er i underkanten af, hvad redaktionen havde forestillet sig.

»Jeg tror, det handler om, at de her piger ikke normalt stiller sig op i modesammenhæng. Vi vil gerne have dem i tale, fordi de er en del af vores målgruppe,« påpeger Rune Sparre Geertsen, der er opmærksom på de advarsels-sms'er, der har cirkuleret i det muslimske miljø.

»Debatten kan selvfølgelig have afskrækket nogen, for der er helt klart mange tørklædepiger, der er trætte af at høre om tørklæder. Men den kæmpestore interesse fra medierne, skyldes at vi taler med dem, ikke om dem. Det er hele pointen.«

Den vurdering er Huda Falah enig i:

»Konkurrencen har henvendt sig til piger som mig, der normalt ikke er i medierne. Men i modsætning af, hvad mange tror, handler det ikke om skønhed eller udseende. Det handler om stolthed og mangfoldighed,« afslutter Huda.

***

Debatten til ovenstående artikel var kørt helt af sporet på grund af nogle få bloggere, der ikke evner at debattere på et sagligt niveau. Jeg har smidt fire bloggere ud.

/Ole Wejse Svarrer
Nyhedschef, Nyhedsavisen