Hver gang gymnasielæreren tager en sygedag under dynen, har eleven haft fire fraværsdage.

Elevernes fraværsprocent ligger gennemsnitligt på seks, otte og ti procent for eleverne i 1., 2. og 3. g. Til sammenligning er lærerne syge i to procent af tiden.

Det viser tal fra interesseorganisationen Gymnasieskolernes Rektorforening, der tæller 145 gymnasier og HF-kurser.

"Vores elever har større fravær end deres lærere. Og vi kæmper en brav kamp for at få dem til at møde op til undervisningen hver eneste dag. Der er for meget af det, jeg vil kalde god gammeldags pjæk," siger formand Jens Boe Nielsen til Newspaq.

Den gennemsnitlige gymnasieelev er altså fraværende 16 ud af 200 skoledage, mens det for lærernes vedkommende kun drejer sig om fire dage.

Dansk Arbejdsgiverforening beskylder uddannelsessystemet for at sende unge med en slap mødedisciplin videre til arbejdsmarkedet, hvor de er syge i langt større omfang end deres ældre kolleger.

"Noget kunne tyde på, at de unge tager visse vaner med sig fra uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet i de første år af deres karrierer," siger chefkonsulent Berit Toft Fihl.

Ugebrevet A4 dokumenterer mandag, at de unge under 30 år slår deres 60-årige kolleger i sygefravær.

Eksempelvis har de 25-29-årige kommunalt ansatte 14,4 sygedage i løbet af 2010, mens seniorerne på de samme arbejdspladser kun lagde sig syge 10,7 dage.

Berit Toft Fihl mener, at man i uddannelsessystemet burde italesætte fravær mere.

"Det kunne tyde på, at de unge tænker, at det ikke gør så meget, om de lige kommer i dag. Men det betyder jo ret meget, om man kommer hver dag på sit arbejde. Så man burde skride hårdt ind i uddannelsessystemet," siger hun.

Men det sker allerede, siger rektorformand Jens Boe Nielsen. Eleverne bliver kaldt til samtaler, når de er fraværende. Og er sygefraværet alarmerende, får de en advarsel. Fortsætter fraværet bliver de gjort til selvstuderende og i yderste konsekvens bliver de frataget SU'en.

"Vi følger meget tæt op, når de er fraværende. Gymnasierne er blevet meget opmærksomme. Men jeg skal også sige, at vi oplever flere sårbare unge med personlige problemer og sygdom," siger han.

Ofte render gymnasierne ind i elever, der føler, at de har ret til at snuppe sig et par fraværsdage, fortæller formanden for rektorforeningen. Jens Boe Nielsen kunne godt tænke sig, at elevernes forældre følger bedre med i, hvad der foregår.

"Jeg plejer at sige til forældrene, at jeg har tre forventninger til dem. Det første er, at de sørger for, at deres børn kommer i seng i ordentlig tid om aftenen og kommer op om morgen. Det andet er, at de får morgenmad, frokost og aftensmad. Og det tredje er, at forældrene spørger ind til, hvordan det går i skolen. Det er der mange forældre, der ikke gør. De aner ikke, hvad der foregår," siger han.

Hos Yngresagen tror formand for kommunikationsudvalget Sofie Gry Laursen, ikke, at det høje sygefravær blandt unge på arbejdsmarkedet skyldes pjække-kultur.

"I stedet for at anklage de unge for pjækkeri, synes jeg, man burde se på, om der lå nogle mere alvorlige ting bag. Det kan være konkurrencekulturen på arbejdsmarkedet, der presser de unge for hårdt," siger hun.