Mens de faglige organisationer for medarbejdere i stat, kommuner og regioner ruster sig til en mulig konflikt om løn og arbejdsvilkår, så er mange af de offentligt ansatte, som står uden for den traditionelle fagbevægelse, i tvivl om, hvordan de skal forholde sig.
Hos en af de helt store såkaldt gule fagforeninger Det Faglige Hus har der aldrig været mere travlt ved telefonerne.
- Mange har aldrig stået i den her situation før. De er virkelig meget i tvivl om, hvordan de skal forholde sig.
- Udgangspunktet er, at de ikke er omfattet af en konflikt, og at de derfor skal passe deres arbejde, som de plejer, siger Daniel Jul Andreasen, faglig souschef i Det Faglige Hus, som har godt 130.000 medlemmer.
Daniel Jul Andreasen skyder på, at i omegnen af 20 procent af medlemmerne er offentligt ansatte, og de er typisk inden for servicefag som rengøring og social- og sundhedsområdet.
Fagbevægelsen varsler konflikt fra 4. april, efter overenskomstforhandlingerne er brudt sammen. En mægler i Forligsinstitutionen skal dog forsøge at få parterne til at indgå forlig.
Fagforeningerne udtager 10-15 procent af de i alt 745.000 offentligt ansatte til strejke.
De gule fagforeninger forhandler som udgangspunkt ikke overenskomst med arbejdsgiverne. De markedsfører sig med lavere kontingenter end den traditionelle fagbevægelse og har de senere år haft en voksende medlemsskare.
De bliver typisk kritiseret af den traditionelle fagbevægelse, fordi de ikke bidrager til aftalesystemet på det danske arbejdsmarked, mens deres medlemmer alligevel høster fordelene ved lønstigninger og andre goder.
Hos Kristelig Fagbevægelse (Krifa) skønner formand Søren Fibiger Olesen, at man har mellem 20.000 og 25.000 medlemmer, som er offentligt ansatte. Det er især kontorfolk, sundhedspersonale, lærere og pædagoger.
Også her lyder rådet til medlemmerne, at de skal forsøge at passe deres arbejde som vanligt.
- Vi fortæller dem, at de ikke kan strejke, men at det overenskomstresultat, der nu bliver forhandlet, også vil gælde dem, siger han.
Samme besked lyder hos Frie Funktionærer, siger juridisk chef Claus Carstensen.
Hvis det kommer til, at arbejdsgiverne gør brug af muligheden for at sende de ansatte hjem uden løn med en lockout, så lyder rådet til medlemmerne, at de skal sørge for at gøre opmærksom på, at de ikke part i konflikten.
- Arbejdsgiverne ved som sådan ikke, hvor de ansatte er medlemmer. Så vi råder til, at man giver arbejdsgiverne besked om, at man ikke kan lockoutes, og at man stiller sin arbejdskraft til rådighed. Så har man krav på løn som vanligt, siger han.
Betegnelsen "de gule" stammer ifølge Københavns Universitet fra Frankrig som en betegnelse for sammenslutninger mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.