Mange enlige forsøgere kæmper dagligt en kamp for at få økonomien til at hænge sammen, selvom deres månedlige indtægter ligger over den officielle fattigdomsgrænse, fremgår det af en ny rapport fra analyseinstituttet Analyse & Tal.
En af dem er Gitta Hansen, skriver Politiken.
Hun har omkring 4.000 kroner om måneden til tøj, sko og mad til sig selv og sin søn, når de faste udgifter er betalt ud af hendes ledighedsydelse. På årsbasis får hun udbetalt næsten 30.000 kroner mere end fattigdomsgrænsen for en familie på to personer. Alligevel har hun måttet melde forsikringer fra, ligesom hun ikke har været til tandlæge siden 2007. Det meste af maden til hende og hendes 13-årige søn skralder hun fra containere uden for butikker.
- Økonomi fylder 80 procent af min tid. Og jeg kan spekulere meget, hvis køleskabet siger en mærkelig lyd, siger Gitta Hansen til Politiken.
Dyrt at være fattig
Gitta Hansen er uddannet jurist, har arbejdet på Christiansborg og havde i nogle år sit eget firma. Idag står hun i RKI, fordi en gigtsygdom slog dog bunden ud af hendes økonomi.
Sygdommen har også kostet hende mange muskelkræfter, så hun i dag må hvile 12-15 timer i døgnet. Hun har en handicapbil, fordi hun kun kan gå i syv minutter af gangen. Bilen kræver dog en masse reparationer, som Gitta Hansen ikke har råd til.
- Det er dyrt at være fattig. Så kører jeg til ophuggeren og køber dæk, som så kun holder kort tid. Og så er der en som skærer hul i dækket, men selvfølgelig ikke i det dæk, som i forvejen taber luft, fortæller hun til Politiken.
Gitta Hansen mener ikke, at hendes ydelse skal sættes op. Hun synes, at det er et flot beløb, hun får udbetalt. Hun så dog gerne, at skatten blev sat ned for de lavestlønnede. Og så ønsker hun sig et fleksjob, selvom det ville koste hende 500 kroner i indtægt om måneden, men hun har endnu ikke fundet et. Hun har dog flere ansøgninger ude.