Der er ikke en krone at hente i erstatning til at komme i gang med et nyt liv, når smerter stopper frisørkarrieren. Det sker ellers for mange frisører.
Alene i Danmark er der hvert år omkring 100 frisører, der hvert år anmelder smerter i kroppen til Arbejdsskadestyrelsen.
Men svaret er blankt nej til alle. For styrelsen mener ikke, der er bevis for, at smerterne og frisørfaget hænger sammen. Det mener man ellers mange andre steder i verden.
Nu er frisørerne også blevet lagt på is af EU kommissionens formand Barroso. Han har helt affærdiget den aftale om bedre arbejdsmiljø, som frisørernes fagforeninger og arbejdsgivere havde lavet.
”Barroso er gået for langt. De regner ikke frisører for noget. Det fag har bare ikke nogen prioritet,” siger formand for Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, Lone Frost.
Ondt i ryggen ikke en sag for EU
Hun er meget utilfreds med den blanke afvisning af planen. I den står der direkte, at smerterne i ryg skuldre og arme har sammenhæng med frisørjobbet.
Hvis arbejdsgivere og fagforeninger laver den slags aftaler er hovedreglen i EU, at kommisssionen godkender dem. Bagefter bliver de gjort til lov i alle EU-landene.
På den måde kunne aftalen være begyndelsen til, at frisørerne med tiden kunne få erstatning, mener Poul Mongaard.
Han er formand for den europæiske sammenslutning af frisør-fagforeninger, Uni Hair and Beauty.
”Barroso har hånligt udtalt, at fordi man har ondt i ryggen, så behøver det ikke at blive et europæisk anliggende. Og det på trods af, at frisørerne på europæisk niveau ligger alarmerende på fareskalaen,” siger Poul Mongaard.
Arbejdsmiljø set som administrativt bøvl
En række konservative regeringer med Storbritannien i spidsen har imidlertid protesteret og Kommissionen har mod praksis sagt, at frisøraftalen ikke vil blive til noget i denne kommissions periode. Det vil så først sige i 2015.
Ole Christensen sidder i EU-Parlamenet for Socialdemokraterne og arbejder med arbejdsmiljø. Han mener problemet er, at aftalen bliver set som en administrativ byrde for arbejdsgiverne.
"Men i Beskæftigelsesudvalget gider vi ikke længere finde os i Kommissionens laden stå til. De aftaler, der er lavet på bl.a. frisør- og fiskeriområdet skal tages alvorligt og skal ind i lovgivningen," siger Ole Christensen.
Han peger på, at der dog kan være lys forude. László Andor, der er beskæftigelseskommissæren, har bestilt analyser af aftalerne. det er første skridt mod at gøre aftalerne til lov.
I Danmark anerkender Arbejdsskaderstyrelsen skader, hvis sygdommen er på listen over anerkendte erhvervssygdomme.
Det er den, når sygdommen opfylder lovens krav om medicinsk dokumentation: Det vil sige, at der er den nødvendige dokumentation for årsagssammenhæng mellem sygdommen og de arbejdsmæssige belastninger.
Eller også skal sygdommen efter en konkret vurdering udelukkende eller i overvejende grad være årsag til pågældendes sygdom.
I det danske system kan man i modsætning til andre lande ikke vælge at tage et bestemt fag ud og fastslå, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem det og specifikke lidelser.