Frankrigs regering siger, at franskmændene må arbejde to år mere, så pensionsalderen bliver hævet fra 62 år til 64 år.
Det fastslår premierminister Elisabeth Borne.
Hun har tirsdag fremlagt en længe ventet plan for en reform af landets pensionssystem.
Borne siger, at regeringens plan er realistisk og nu må godkendes i parlamentet.
Frankrigs otte vigtigste fagforeninger varslede kort efter fremlæggelsen af reformplanerne en dags strejke den 19. januar i protest mod pensionsreformen.
Strejkerne skal "kickstarte" en magtfuld bevægelse, som skal værne om pensionssystemet på lang sigt, hedder det i en erklæring fra fagforeningernes ledere tirsdag aften.
Den franske regerings omstridte plan for en længe ventet reform af landets pensionssystem kaldes "nødvendig" af præsident Emmanuel Macron og hans regering.
- Franskmændene må arbejde mere. Det franske pensionssystem må ændres radikalt, da det er et af de dyreste og mest uholdbare i den industrialiserede verden, siger talspersoner fra Macrons parti.
De fleste franskmænd trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er 62 år. Desuden kan blandt andre politifolk og fængselsbetjente gå på pension ti år tidligere.
Med reformen lægger regeringen op til, at de fleste franskmænd skal arbejde to år mere, inden de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Dermed er der lagt op til en direkte og måske langvarig konfrontation og konflikt mellem Macrons regering og Frankrigs stærke fagforeninger. De har alle - også den moderate og reformvillige CFDT - afvist at høre tale om en hævet pensionsalder.
Meningsmålinger viser, at et stort flertal i befolkningen er imod en højere pensionsalder.
Fagforeningerne siger, at en hævet pensionsalder er udelukket. Uanset om den måtte blive hævet til 64 eller 65.
- Der er tale om det ene slag i ansigtet efter det andet, siger den 56-årige Frederic Perdriel, som i den vestlige by Rennes deltog i en mindre demonstration mod en pensionsreform.
Der er andre måder at finansiere pensionssystemet end at hæve pensionsalderen, tilføjer han.
I et forsøg på at mildne sine kritikere har Macron blandt andet tilbudt en garanteret minimums-pension på 1200 euro for nypensionerede. Det svarer til omkring 9000 kroner.
Macrons tilhængere siger, at de er klar over, at den udbredte modstand mod reformen næppe vil blive dæmpet af de små indrømmelser, som regeringen har lanceret.
- Men vi er fast besluttede på at få denne reform igennem, siger Marc Ferracci. Han er medlem af Nationalforsamlingen for Macrons regerende parti.
- Alle de pensionsreformer, som er blevet gennemført tidligere, har udløst en stærk mobilisering af demonstranter i gaderne. Det er vi forberedt på, siger han.
En gennemgribende reform af pensionssystemet var en central søjle i Macrons reformløfter, da han første gang blev valgt i 2017.
Men han udsatte i 2020 sit første forsøg på at få en omfattende pensionsreform igennem. Det skete, da udbruddet af covid-19 kom til at dominere det politiske liv og belastede økonomien.
Siden har hans regering forsøgt at gøde jorden for en reform, som er politisk realistisk.
Macrons regering har brug for støtte fra de konservative Republikanere.
Her har partiets nye leder, Eric Ciotti, lovet støtte til præsidenten.
Men kun hvis hans krav om en pensionsalder på 64 år frem for 65 år bliver imødekommet. Samtidig med at minimumspensionen bliver på 1200 euro for alle pensionister.
/ritzau/AFP