Præsident François Hollande siger for første gang, at Frankrig er interesseret i at bevæbne Syriens oprøre på "kontrolleret" vis, nu hvor oppositionen er fanget mellem den syriske regering på den ene side og radikale islamister på den anden.
Det siger han under en besøg i Mali, hvor franske styrker var med til at nedkæmpe et islamistisk oprør.
- Vi vil gøre det i en bredere kontekst sammen med en række lande og i en konstruktion, der kan kontrolleres, for vi kan ikke acceptere, at våbnene kan falde i hænderne på jihadister, som dem vi har kæmpet mod her, siger Hollande på en pressekonference i Malis hovedstad, Bamako.
Præsidenten er i Mali for at fejre indsættelsen af landets nye præsident, Ibrahim Boubacar Keita. Hollande har tidligere hyldet præsidentvalget som en sejr for demokratiet i det vestafrikanske land.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.