Det kan godt lade sig gøre rent økonomisk for regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne at gennemføre de planlagte reformer i trepartsforhandlingerne, selvom der ikke bliver fundet fire milliarder ved at afskaffe feriefridage eller helligdage.
Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet og henviser til den vismandsrapport, der kom for nylig.
- Vismændene sagde klart, at der i og for sig er et råderum for en ekspansiv finanspolitik, og det er det samme som at sige, at man ikke skal skaffe det råderum via et større arbejdsudbud, siger han.
- Vismændene har peget på, at der ikke er så stort et behov for reformer og øget arbejdsudbud, som regeringen lægger op til. Der er plads til at gennemføre nogle ting uden reformer, siger Flemming Ibsen.
Han fastslår samtidig, at reformerne i trepartsforhandlingerne er ligeså vigtige for regeringen som for fagbevægelsen.
- Det er en politisk afvejning, som regeringen selv må gå ind og overveje. Vil man lade det her falde på gulvet, eller vil man satse på nogle ting, som ikke kun hjælper fagbevægelsens medlemmer, men også gavner dansk økonomi på længere sigt, siger han.
- Nemlig at vi får kigget på praktikpladser og dimittendledighed, løftet uddannelsen for faglærte og ufaglærte og satser mere på efter- og videreuddannelse, siger arbejdsmarkedsforskeren.
- Og så er der hele beskæftigelses og aktiveringssystemet, der skulle reformeres og gøres mere smidigt, siger Flemming Ibsen.
Flemming Ibsen mener, at en mulighed for at komme videre med trepartsforhandlingerne er, at fagbevægelsen garanterer finansminister Bjarne Corydon (S) en aftale om øget arbejdstid, når økonomien vender.
- Fagbevægelsens bagland kan ikke holde til en aftale om øget arbejdstid nu, hvor der er krise og ledighed. Derfor er der den der mulighed, at Corydon siger okay, så må vi vente, til konjunkturerne vender, siger han.