Søndag aften – mindre end to dage før Morten Olsen skal udtage sin trup til en række venskabskampe op mod EM- kvalifikationen i juni – brød forhandlingerne mellem Spillerforeningen og DBU sammen. Ifølge DBU skyldtes det, at landsholdspillerne i sidste time krævede flere penge af DBU.
Men det er tilsyneladende ikke helt korrekt.
I hvert fald ikke, hvis man skal tro Spillerforeningen, der endelig valgte at udtale sig mandag formiddag.
- Vi er nødt til at skille tingene ad. Vi har tilbudt en nedgang i vores tilskuerindtægter. Det betyder, at vi har foreslået en struktur, der giver os mindre i forbindelse med venskabs- og kvalifikationskampe. Derimod modtager vi en bonus, hvis vi kvalificerer os til slutrunder, der gavner DBU markant økonomisk, siger Lars Jacobsen.
Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er dog ikke overrasket over de modstridende udmeldinger, der kommer fra de to parter i sagen.
Overfor Jydske Vestkysten pointerer han, at man ikke skal forvente at høre sandheden om forhandlingsforløbet fra nogen af parterne.
- Når der er et sammenbrud, bruger man jo medierne i det abespil, som kører nu. Det er svært at vide, hvad der egentlig foregår under forhandlingerne, når man ikke selv er til stede. Så lige nu er det bare den sædvanlige teatertorden fra begge sider, siger han til jv.dk.
Ved forhandlingerne, der altså endte med, at parterne gik hver til sit, slækkede DBU angiveligt på sit krav om at indgå individuelle aftaler med landsholdspillerne og er nu gået med til at forhandle kollektive aftaler. Og det er ifølge Henning Jørgensen en god ide.
- Det er udansk ikke at acceptere den danske model. Der har været en aftale førhen, og nu er spørgsmålet, om man ønsker en dansk eller amerikansk udvikling. Der findes vel ikke noget mere kollektivt end et fodboldhold, siger han til jv.dk.
Det er endnu uvist, hvornår parterne skal mødes igen. Men hvis de ikke når til enighed inden i morgen, risikerer det danske landshold at bestå af amatørspillere ved venskabskampene, der spilles i første halvår af 2015.
18. februar:
DBU ønsker at indgå individuelle aftaler med landsholdsspillerne mod tidligere kollektive aftaler. Samtidig vil DBU sætte A-landsholdsspillernes løn ned med 17 procent. De krav fremsender de i et brev til spillerne, og kræver at de accepterer dem inden midnat den 2. marts. Det får forhandlingerne mellem parterne, der begyndte allerede sidste år, til at bryde sammen.
26. februar:
Parterne mødes for at genoptage forhandlingerne, men må gå hver til sit uden at have fået gang i egentlige forhandlinger. DBU så det som en optrapning af konflikten, at Spillerforeningen havde en advokat fra LO med.
27. februar:
Både William Kvist og Lars Jacobsen lufter offentligt deres utilfredshed og opfordrer DBU til at genoptage forhandlingerne.
3. marts: DBU’s deadline, der var den 2. marts inden midnat, er overskrevet, men uden underskrifter fra spillerne. Parterne melder ud, at de vil genoptage forhandlingerne.
12. marts:
Daniel Agger og flere andre landsholdspillere deltager i et møde med DBU.
15. marts:
Forhandlingerne mellem de to parter bryder sammen. Ifølge DBU på grund af økonomi, og ikke de kollektiver aftaler, der ellers indtil da har været et ufravigeligt krav fra spillerne.