1. april skal regeringens nye jobpræmie efter planen træde i kraft. Den skal lokke flere langtidsledige i job ved at give dem op til 2500 kroner om måneden som økonomisk gulerod for at få et arbejde.
Men støtten vil i opstartsfasen også blive udbetalt til personer, der ikke opfylder kravene, fremgår det ifølge Jyllands-Posten af lovforslaget fra regeringen.
Årsagen skal findes i de it-systemer, der skal sammenkøres for at finde frem til dem, der har ret til jobpræmien.
Da der løbende sker efterregistreringer i systemet, skal it-systemet løbende opdateres. Det medfører, at der skal laves tre supplerende søgninger i systemerne i april, maj og juni.
De kan vise, at en person har arbejdet mere end først antaget, og derfor ikke har været ledig så længe, som det kræves for at få jobpræmien. Alligevel får vedkommende udbetalt den, indtil myndighederne opdager det.
I lovforslaget fra regeringen hedder det:
- Personer, som på baggrund af de supplerende opgørelser fjernes fra målgruppen, vil være berettigede til jobpræmie i perioden fra, at de har modtaget den oprindelige afgørelse, indtil de har modtaget en ny afgørelse om, at de ikke længere er en del af målgruppen.
Beskæftigelsesministeriet kan ikke sætte tal på, hvor mange der uretmæssigt ventes at få udbetalt jobpræmien. Men det vurderes, at der er tale om få, skriver Jyllands-Posten.
Den toårige ordning skal omfatte ledige, som 1. december 2016 havde været på kontanthjælp i et år eller dagpenge i halvandet år. Det omfatter ifølge Beskæftigelsesministeriet cirka 164.000 personer.
Hvis de kommer i job kan de få udbetalt en jobpræmie på op til 2500 kroner skattefrit om måneden - og maksimalt 45.000 kroner i alt.
Jobpræmien vil koste cirka 800 millioner kroner over tre år. Regeringen vil ifølge Jyllands-Posten anvise, hvor pengene skal komme fra, når forslaget bliver fremsat i Folketinget.
/ritzau/