En lille gruppe kontanthjælpsmodtageres manglende lyst til at arbejde går ud over de mange, der kæmper for at komme i job.
Det mener forfatter og debattør, Lars Olsen, der i forbindelse med sine foredrag hører tilhørere fortælle om deres oplevelser med mennesker på kontanthjælp.
- Når jeg er ude og holde foredrag, hører jeg folk fortælle om venner, der kommer let til kontanthjælpen, og om hvordan de snører systemet. Det findes en mindre gruppe, for hvem det er blevet en subkultur at være på kontanthjælp. Det svækker systemets legitimitet og rammer det store flertal, der er ufrivilligt arbejdsløse eller syge, siger Lars Olsen til Ugebrevet A4.
I en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Ugebrevet A4, svarer et flertal af danskerne på 63 procent, at kontanthjælpsmodtagere bærer hovedansvaret for at komme i arbejde. 53 procent mener, at de godt selv kan gøre mere for at finde et job.
Negativ fremstilling
Udover egen omgangskreds bliver inspirationen til de ’skrappe’ holdninger ifølge Lars Olsen også hentet i medierne. Udgangspunktet er en mere kritisk indstilling til kontanthjælpsmodtagere end til ledige på dagpenge, bemærker han.
- Generelt er der en negativ fremstilling af ledige i medierne. Man hører om mangel på arbejdskraft, men glemmer de flere hundrede tusinde arbejdsløse, siger Lars Olsen til Ugebrevet A4.
Han mener, at debatten kompliceres af, at kontanthjælpssystemet er blevet ’en stor rodebutik’, som både rummer ledige, som har mistet retten til dagpenge, og hvis eneste problem er, at de mangler et job, syge med en uafklaret sag og andre, som ikke har arbejdet ret meget i deres liv og opfatter det at modtage offentlige ydelser som en livsform.
- Når man hører om ’Dovne Robert’ og ’Fattig Carina’, lyder spørgsmålet: Hvorfor skal de have penge? Det er et reelt problem, som udnyttes af højrekræfterne, siger Lars Olsen til Ugebrevet A4.
Flere forskere, tak
I dag, hvor kontanthjælpsreglerne er strammet, dukker Robert og Carina stadig op i debatten. Det er problematisk, mener Bettina Post, borgerrådgiver i Høje Taastrup kommune og tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening. ’Bevisførelse’, der bygger på enkelte menneskers historie, giver hun ikke meget for i debatten om kontanthjælpsmodtagere.
- Jeg mener ikke, at det kan bruges, og jeg synes, at det er underligt, at man hellere vil basere sin politik ud fra Carina og Roberts historier frem for at finde ud af, hvilken indsats der virker. Selvfølgelig må man som politiker fremsætte idelogiske eksempler, men engang imellem må der også forskere ind i debatten. Gerne flere forskere, som kan udfordre hinanden, siger Bettina Post.