200.000 danske familier kunne få grøn strøm i ledningerne i 2010 fra 90 nye havvindmøller ved Lolland. Til gavn for miljøet, til gavn for kampen om at få det danske CO2-udslip bragt ned og til gavn for den danske miljø-anseelse i udlandet.
Men det hele er druknet i bølgerne ved Lollands kyst, inden det første fundament er sat.
Og det er politikerne på Christiansborg selv skyld i. De har været for nærige, da strømprisen skulle forhandles med bygherren af de 90 vindmøller.
Sådan lyder vurderingen fra to eksperter i energi, efter at den tyske energigigant E. ON har trukket sig som investor i det planlagte byggeri af den store vindmøllepark Rødsand II syd for Lolland.
- Politikerne er selv ude om det her. Det kunne have været undgået, hvis man havde turdet hæve prisen på vindmøllestrømmen og garantere den i en længere årrække, siger professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Frede Hvelplund.
Hul i CO2-regnskabet
Og manglende penge er da også netop forklaringen fra E. ON selv på, at selskabet har trukket sig: Den pris, de kunne få af den danske stat for vindmøllestrømmen, var nemlig kun på knap 50 øre per kWh. Iagttagere gætter på, at prisen i stedet burde ligge på 60 øre for at være interessant for investorer.
Nu betyder E. ONs farvel til Danmark, at vi får sværere ved at reducere vores CO2-udslip, vurderer Frede Hvelplund.
- Der bliver et hul at dække nu, siger han.
Vindmølleparken skulle have stået færdig i 2010, og de 90 funklende nye møller ville have forsynet 200.000 husstande – godt to procent af Danmarks samlede energibehov – med grøn strøm. Parken ville således have sparet Danmark for udledning af cirka 500.000 tons CO2, som vi nu skal forsøge at nedbringe på anden vis.
Svært at komme videre
Aftalen om Rødsand II blev indgået i 2004 mellem regeringen, S, R, SF og Kristendemokraterne. Energiminister Connie Hedegaard (K) står fast på, at parken bliver opført.
- Der hersker ikke tvivl om, at Rødsand II skal opføres, og at den bliver opført. Aftalen står naturligvis ved magt. At E. ON ikke længere mener, at de kan leve op til deres tilbud og derfor har trukket sit tilsagn tilbage, er utilfredsstillende. Men vi må hurtigst muligt videre herfra, siger Connie Hedegaard.
Hun vil dog ikke ind på, hvordan hun vil finde andre investorer til parken.
Og det er måske fordi, at det er noget nær en umulig opgave, vurderer Per Nielsen, der som direktør i firmaet Energi- og Miljødata rådgiver udenlandske virksomheder, der gerne vil investere i dansk vindkraft
- Det vil blive meget svært at finde investorer, der vil gå ind i det her, hvis man står fast på afregningsprisen, siger Per Nielsen.
Socialdemokraternes nyudnævnte energiordfører Mette Gjerskov nøjes også med at forsikre om, at parken bliver bygget. Men hun vil ikke tage stilling til, om man vil lokke investorer til med højere priser på strømmen.
- Det er alt for kompliceret på nuværende tidspunkt. Jeg kan kun sige, at den bliver bygget. Ikke hvordan vi vil sikre det, siger Mette Gjerskov.
Pind til ligkisten
Hele balladen er endnu en pind til den grønne ligkiste, som politikerne har bygget herhjemme, mener direktør i Energi- og Miljødata, Per Nielsen.
- Det er et hårdt slag mod vores renommé som grøn nation. Når jeg møder folk på rejser fortæller de, at Danmark har sat sin grønne position over styr de seneste år. Det her vil ikke gøre situationen bedre, siger Per Nielsen.
Aftalen om at bygge parken blev indgået i 2004 i et forlig mellem regeringen, S, R, SF og Kristendemokraterne.
Planen var, at 90 møller skulle stå færdig i 2010 og levere strøm til 200.000 danske husstande.
I maj 2007 trak den danske energigigant DONG Energy sig ud af projektet.
20. december 2007 meddelte den tyske energivirksomhed E.ON, at de også trækker sig, fordi afregningsprisen på 49,9 øre per kWh var for lav.