Karen Stæhr er uddannet sygehjælper og begyndte sit faglige engagement, da der blev lukket en masse sengepladser på den afdeling, hvor hun var ansat. Omdrejningspunktet for hendes arbejde er retfærdighed og kampen mod uligheden. Hun har siden taget diplomuddannelse i ledelse og en master i Arbejdsmarked og personaleforhold fra Aalborg Universitet. Karen er tidligere formand for FOA's 100.000 social- og sundhedsansatte, de mennesker som arbejder tættest på borgerne og patienterne.
Dennis Kristensen er uddannet portør og var fra 2002 til maj 2018 forbundsformand i FOA, Danmarks tredjestørste fagforbund. Størstedelen af medlemmerne i FOA er ansat i kommuner og regioner. Dennis frasagde sig som FOA-formand bestyrelseshonorarer og rejser på business-class og åbnede FOA for både medlemmer og offentligheden. Han kæmpede ihærdigt for adskillelsen af Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Privat er han far til to voksne døtre. Han bor i et rækkehus med hustruen Dorte, der er bioanalytiker på Rigshospitalet.
OVERENSKOMSTPARTERNE i staten, kommunerne og regionerne er i fuld sving med at udveksle krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Forhandlingerne skal efter planen starte straks i det nye år, men i dag gik det ellers velsmurte og veltrænede forhandlingsapparat i stå.
Overenskomstfornyelsen i 2018 får et helt anderledes forløb end alle tidligere overenskomstfornyelser i det offentlige.
Det startede allerede inden, forhandlingerne skulle være gået i gang.
ALLE DE FAGLIGE organisationer på det statslige område og i kommuner og regioner har nemlig aftalt, at vi vil gøres vores til, at lærere og undervisere nu får en fair forhandling om arbejdstid. Deres hidtidige arbejdstidsaftale blev nemlig fjernet med ét slag, da Folketinget i 2013 besluttede at afslutte arbejdsgivernes udelukkelse - lockout - af lærere og undervisere med et lovindgreb, som samtidig erstattede de aftalte regler om arbejdstid med arbejdsgivernes ledelsesret. Og det lykkedes ikke ved overenskomstfornyelsen i 2015 for lærere og undervisere at opnå en ny aftale.
DET HAR ALLE andre faggrupper i den offentlige sektor nu reageret skarpt på. Vi har simpelthen meddelt både den statslige Moderniseringsstyrelse, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, at vi ikke er indstillet på at gå i gang med at forhandle om nye overenskomster, før arbejdsgiverne, lærerne og underviserne er nået frem til fundamentet for en aftale om arbejdstid. Vi vil ikke blande os i, hvad en arbejdstidsaftale på underviserområdet skal indeholde, men lærere og undervisere skal ligesom alle andre kunne opnå dét, der er er en del af kernen af en kollektiv overenskomst; nemlig en aftale om spilleregler for håndtering af arbejdstid.
DEN MELDING reagerede kommunerne i første omgang positivt på, men det rykker ikke rigtigt ved hverken forhandlingsbordet i staten eller i kommunerne. Den statslige Moderniseringsstyrelse har åbenbart ikke løsnet kommunernes kvælerhalsbånd tilstrækkeligt til, at kommunerne har mulighed for at finde en løsning, som både kommuner og lærere kan leve med.
Det betyder, at der ikke er udsigt til et fælles fundament for en arbejdstidsaftale lige rundt om hjørnet. Og dermed er forsøget på at finde en løsning inden årets udgang ikke lykkedes.
Arbejdstidsforhandlingernes foreløbige forlis får konsekvenser.
Arbejdsgiverne og de faglige organisationer er her i december i gang med at udveksle parternes krav til de kommende forhandlinger. Denne udveksling gøres nu færdig, men derefter går overenskomstforhandlingerne i stå. Dermed forsvinder også udsigten til, at de fælles forhandlinger om alle overenskomster for alvor ville gå i gang i de første dage af det nye år.
De øvrige organisationers støtte til lærere og undervisere er en del af en solidaritets-pagt, som vil gøre denne overenskomstfornyelse til noget helt særligt.
Organisationerne har nemlig lovet hinanden, at vi i fællesskab skal løse en række problemer, som ikke hver for sig vedrører alle offentligt ansatte, men som til sammen betyder, at alle offentligt ansatte har noget i klemme denne gang, som kræver støtte fra andre.
PAGTEN OMFATTER læreres og underviseres arbejdstidsregler, frokostpauserne for de, der i årtier har haft pauser uden, at det er indskrevet i overenskomsterne, og afsættelse af en pulje til at hæve lønnen for de kvindedominerede fag og en pulje til de lavtlønnede.
Emner, som netop kræver fælles solidaritet, hvis vi skal komme ud af overenskomstforhandlingerne med bæredygtige løsninger.
Vejrudsigten for overenskomstfornyelsen i 2018 er nu som december-vejret, skiftende regn og slud med sorte skyer i horisonten.
Og en storkonflikt er desværre rykket nærmere.
Ærgerligt for alle parter, men på lønmodtagersiden vil vi ikke efterlade lærere og undervisere på perronen med udsigt til bagenden af et tog, der sætter sig i bevægelse.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.