"Nu vil I nok blive rigtigt, rigtigt skuffede, hvis jeg ikke sluttede af med et par ord om oppositionens politik."

Med de ord begav Claus Hjort Frederiksen sig til sidste del af dagsorden under sin gennemgang af regeringens finanslovsforslag for 2012.

Der er tale om en forfærdelig finanslov med et forventet underskud på 85 milliarder kroner på statens samlede budget, og derfor kæmper finansministeren for at flytte fokus.

"S og SF planlægger større udgifter, end man får ind gennem skatten," sagde han om oppositionens politik. Det vil ifølge Claus Hjort Frederiksen betyde en gældsforøgelse til 270 milliarder kroner i 2020.

Det højt estimerede kreditvurderingsinstitut, Standard & Poor's (S&P), har ellers netop meldt ud, at Danmarks kreditværdighed ikke vil lide nogen form for skade, hvis Helle Thorning-Schmidt overtager Lars Løkkes taburet.

Hvad siger det dig, at S&P siger, at der ikke vil ske nogen forværring i Danmarks kreditværdighed, hvis S & SF kommer i regering?

"Det ser jeg ikke noget mærkeligt i. Et land har jo skiftende regeringer, og det at man bytter regering betyder ingenting," lød det fra Claus Hjort Frederiksen.

Det ser ellers ikke alt for godt ud for landets økonomi, men Claus Hjort Frederiksen vurderer, det er et spørgsmål om kort tid, før det ændrer sig. I hvert fald i forhold til årets vækst.

Danmark har haft nulvækst i i første kvartal af 2011 og nærmest ingen vækst i det andet kvartal. Alligevel venter regeringen en samlet vækst for 2011 på 1,3 procent. Skal det lykkes, skal Danmark have en vækst på over to procent det sidste halve år af 2011; det vil faktisk næsten svare til, at der skulle komme højkonjunktur i landet her og nu, hvis det mål skal nås.

Men Claus Hjort Frederiksen havde alligevel ikke lyst til at udstikke nogen form for garantier for, at målsætningen om en vækst på 1,3 procent på nogen måde overhovedet er realistisk.

"Det her er bedste mands bedste bud," lød hans forklaring på regeringens fortsætte vækstskøn på 1,3 pct.

Gældsafvikling. Det var et af ministerens slagord. Men faktum er, at Danmark faktisk skal optage gæld på mange milliarder frem til 2014, hvis budgettet skal hænge sammen.

"Gælden kommer til at stige ja, men vi arbejder hen mod en situation, hvor vi kan begynde at afvikle den," lød forklaring på denne sammenhæng mellem overskrift på pressemødet og faktiske forhold.

Nu går forhandlingerne så i gang med alle Folketingets partier. Men tidspunktet for folketingsvalget kommer til at afgøre, om den faktisk når at blive vedtaget i tide. Der kan dog dispenseres helt frem til 1. februar, så en eventuel ny regering får chancen for at sætte sit eget budget sammen. Skulle det ske, vil Danmark bare køre videre på forventet efterbevilling.