Foto: DNY/Anne Pihl Rasmussen
Ferrari er drømmen om hestekræfter, fart, et særligt motordrøn og en dreng, som aldrig bliver for voksen til legetøjsbiler.
I dag mødtes cirka 100 af de dyre biler til kortege-kørsel i København. Turen endte ved Operaen på Holmen.
Foto: DNY/Julie Jo Boding
- Ferrari er en følelse, som man kun kan tale med andre Ferrari-ejere om. Man skal have prøvet det. Det er en oplevelse. Som at være konge på vejen, siger svenskeren Gunnar Petterson.
Så kigger han drillende på sin kone Leila Petterson og tilføjer:
- Det er næsten lige så godt som sex. Mere kan jeg ikke sige her.
Det er parret Pettersons syvende Ferrari. Den er sølvgrå, og inde ved gearstangen står printet: Michael Schumacher. Bilen var Ferraris gave til racerkøreren, da han vant sit første verdensmesterskab, fortæller Gunnar Petterson og viser handskerummet frem. Her er en hilsen på tysk. Fra Michael og hans bror Ralf, som gav deres far Rolf bilen i julegave.
Foto: DNY/Anne Pihl Rasmussen
Gunnar Petterson griner, da Nyhedsavisen spørger, hvad bilen har kostet.
- Masser af penge.
Foto: DNY/Julie Jo Boding
Lars Lembke har ejet sin røde Ferrari i to og et halv år. De italienske biler er hans store lidenskab, og i forvejen havde han 1000 modeller og masser af blade og bøger om Ferrari.
- Og så fik jeg endelig råd. Bilen skulle være rød, for det er bare farven. Racerbiler er røde, siger han.
Når Lars Lembke sætter sig ind i sin bil bliver han glad. Rigtig glad.
- Mit humør ændrer sig fuldstændig, når jeg skal ud at køre. Jeg kører ikke særlig stærkt, for jeg har ikke råd til at være en bølle på vejene. Men på bane giver jeg den gas, fortæller han.
Foto: DNY/Julie Jo Boding
Søren Ejlertsen har flere ferrarier.
En rød, som er familiebilen, og en gul som er til ræs.
- Min knægt på fire år vil kun køres i børnehave i den røde. Så det bliver han, siger Søren Ejlertsen.
Han kalder de skinnende biler sin hobby, og en hobby skal man jo have.
- Jeg er blevet for gammel til fodbold, men ferrari kan jeg stadig klare. Vi er en masse mænd, som jævnligt mødes for at leje en bane for en dag. Så har vi cola og sandwich med, og vi har det skideskægt, fortæller han.
Koner og kærester vil ifølge ham helst se på, selvom mændene angiveligt gerne vil have dem ind bag rattet. Og når det nu er sådan, ja så sætter Søren Ejlertsen sig da også gerne på føresædet.
- Jeg har prøvet at køre 300 kilomter i timen, og det går stærkt. Men det sjove er ikke bare fart. Det er at køre på bane og lære, hvordan man kan bremse lidt senere eller tage et sving lidt anderledes.
Foto: DNY/Anne Pihl Rasmussen