Lige som at alle mennesker har forskellige fingeraftryk, er menneskers dna også unikt. Dna-prøver er genetiske fingeraftryk, og de er meget vigtige for politiets opklaring af sager.
I 2005 blev reglerne for, hvornår politiet må tage dna-prøver og opbevare dem i et nationalt register, ændret.
Forstå her, hvad det nationale dna-register er, og hvornår politiet tager dna-prøver:
* Det Centrale Dna-profil-register blev oprettet i år 2000 og styres af Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center.
* Indtil 2005 var det for politiet kun muligt at tage dna-prøver i forbindelse med særligt grove forbrydelser som drab, røveri og voldtægt.
* I 2005 blev loven ændret, så dna-prøver blev sidestillet med fingeraftryk.
* Det betyder, at politiet nu tager dna-prøver fra personer, der er eller har været sigtet i sager, der kan give halvandet års fængsel eller derover.
* Dermed er det muligt at tage dna-prøver af personer sigtet for eksempelvis tyveri.
* Registret består af to dele - en til dna fra spor på gerningssteder og en til dna fra sigtede personer.
* Når en ny dna-profil registreres, bliver der søgt på den i begge dele af registret, for at se om der er et match.
* Det kan enten være nye spor, som kobles sammen med gamle spor. Nye spor, som kobles sammen med kendt gerningsmænd, eller nye personer, som kobles sammen med gamle spor.
* Dna-profiler fra sigtede personer gemmes i registret i ti år fra den seneste sigtelse.
* Dna-prøver er genetiske fingeraftryk og kan tages fra spyt, hår, blod, sæd og hudceller.
* Af dna-prøven bliver der lavet en unik profil af personen.
* Alle betjente kan indsamle dna-prøver. Det bliver gjort med handsker, mundbind, sterile vatpinde og poser. Udstyret er i alle patruljevogne.
Kilder: politi.dk og tidligere politiinspektør Bent Isager-Nielsen.
/ritzau/